Østrigsk zoologs lolitadukker afslørede homosexbarriere hos spidssnudede frøer

Lyt til artiklen

Sammenligner man -– uden at tage visse forbehold - adfærdsmønsteret i såkaldte swingerklubber med aktiviteten i de mange småvandhuller rundt om i naturen, hvor spidssnudede frøer (Rana arvalis) gennemfører kvækkende masseparringer i de tidlige forårsdage, går vigtige nuancer tabt. Herunder det forhold, at den humane udfoldelse - for at holde sig på den rigtige side af straffelovens overgrebsbestemmelser - nødvendigvis må hvile på engagementskonsensus deltagerne imellem, mens den eneste spilleregel i de spidssnudede frøers vandhuller hidtil har syntes at være: Fremad, raske svende.

LÆS OGSÅ Iraner påstår at have opfundet spåmaskine: Jeg leger ikke Gud

Lejrer sig på hunnens ryg i seks måneder
Frøers og tudsers seksualliv har længe fascineret zoologer, for det kan indeholde mange bemærkelsesværdige træk udviklet gennem evolutionen. Således er der hos en sydamerikansk harlekintudse set eksempler på, at hannen lejrer sig på hunnens ryg, hele seks måneder inden parringen skal finde sted - i lønligt håb om at netop han kommer til at befrugte hendes æg, når dagen oprinder.

Hos den spidssnudede frø, der er totalt fredet i hele EU - men ret hyppigt forekommende i Danmark - er det mest bemærkelsesværdige ved parringsforløbet, som varer op til et par uger, at hannerne i denne periode antager en stærk blå farve.

Mens de under alle andre omstændigheder har ganske samme brune nuancer som hunnerne og i øvrigt heller ikke adskiller sig nævneværdigt fra dem, hvad kropsstørrelse angår. Hanner er mere farvestrålende »Inden for langt de fleste dyrearter - såvel hos fugle, fisk og insekter som hos nogle pattedyr - er det tit sådan, at hannerne er mere farvestrålende end hunnerne«, fortæller biolog og frøekspert Jos Kielgast: »En ret generel antagelse er, at hannerne op gennem evolutionen har udviklet disse træk for at vinde hunnernes opmærksomhed, og sådan har zoologer indtil for kort tid siden også set på Rana arvalis-hannernes markante blå farve. Men så kom Walter Hödl fra Wiens Universitet på banen, og det har unægtelig nuanceret billedet af spillereglerne bag parringsmønsteret hos den spidssnudede frø«, lyder det anerkendende fra Jos Kielgast.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her