Korn og bælgfrugter spillede en større ernæringsmæssig rolle for Europas stenalderfolk, end man hidtil har vidst – og allerede for 8.000 år siden begyndte bønder i det sydlige Europa systematisk at sprede husdyrgødning på deres marker.
Det er en af de helt centrale pointer i en arkæologisk artikel, som 19 forskere fra Danmark, Storbritannien, Tyskland, Bulgarien, Frankrig, Belgien og Schweiz til aften offentliggjorde i det meget prestigefyldte amerikanske videnskabstidsskrift PNAS.




























