Livets spæde skridt er med stor sandsynlighed opstået på Mars, da den røde planets overflade havde meget ilt i forhold til overfladen på jorden.
Dermed var der langt bedre forhold for, at livet kunne opstå. Det viser ny forskning.
Selv om flere måske ville glæde sig over den eksotiske tanke om at bo på Mars, skal vi alligevel være glade for, at en meteor bragte biologiske organismer fra Mars til jorden, mener forsker.
LÆS OGSÅ Nyt fund giver håb om liv på Mars
»Det er heldigt, at vi endte her. Jorden har højst sandsynligt været den bedste af de to planeter til at opretholde liv. Hvis vores hypotetiske Mars-forfædre var blevet på Mars, ville der formentlig ikke have været en historie at fortælle i dag«, siger Steven Benner, professor på Westheimer instituttet for videnskab og teknologi i USA, til The Independent.
En meteor bragte liv til jorden
Forskere fra hele verden er samlet til Goldsmith konference i Firenze. En årlig sammenkomst med fokus på geokemiske forskningsresultater.
LÆS OGSÅ Meteorit beretter om vand på Mars
Ved dette års konference har forskere fremvist beviser for, at Mars som planet var langt bedre egnet til at udvikle liv, dengang livet opstod på Jorden og på Mars.
Professor Steven Benner forklarer til den britiske avis The Independent, at et element, der regnes for at være altafgørende for, at liv kan opstå, havde langt bedre muligheder for at udvikle sig på Mars end på Jorden.
Elementet hedder molybdæn, og når det sættes i forbindelse med tilstrækkelige mængder ilt, er det ifølge Steven Benner en katalysator for udviklingen af de første biologiske organismer, vi kender til.
Curiosity sender nye postkort hjem fra Mars»Denne her form for molybdæn var ikke tilgængelig på Jorden, da livet først opstod. For tre milliarder år siden var der ikke særlig meget oxygen på Jordens overflade, men det var der på Mars'«, siger han.
Ifølge Steven Benner er dette endnu et bevis på, at det tidlige liv højst sandsynligt kom til Jorden på en meteor, der tog den 227 millioner kilometer lange tur fra Mars.
Om vi en dag tager turen tilbage den røde planet er ikke til at vide. Foreløbig har vi haft robotten 'Curiosity' kørende på Mars i 12 måneder.
fortsæt med at læse



























