EU-kommissær: Viden skal bane vej for vej for vækst og job i Europa

forskningspolitik. EU-kommissær Máire Geoghegan-Quinn besøgte det europæiske kerneforskningsagentur Cern for nylig og ser stedet som et eksempel på, hvad vi er gode til i Europa. Her bedrives både grundforskning om universet og udvikles nye teknologier til gavn for samfundet. Bl.a. har internettet sit ophav her.
forskningspolitik. EU-kommissær Máire Geoghegan-Quinn besøgte det europæiske kerneforskningsagentur Cern for nylig og ser stedet som et eksempel på, hvad vi er gode til i Europa. Her bedrives både grundforskning om universet og udvikles nye teknologier til gavn for samfundet. Bl.a. har internettet sit ophav her.

Det er gode idéer, viden og avanceret teknologi, som europæerne i høj grad skal leve af i fremtiden, og det kræver investeringer på området.

Men når der er akut brug for at skabe jobs, er det svært at få lande, der er presset i bund af den økonomiske krise, til at skrue op for langsigtede investeringer i teknologi og videnskab. Så selv om Europa i dag regnes blandt de ledende regioner i den globale vidensøkonomi, er pladsen i front langtfra sikret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Vi skal snart til bryllup i Toscana. Desværre

    2. 2

  2. »Denne gang er svindlen massiv. Valgsystemet er simpelthen brudt sammen, og vi har massevis af beviser«

    3. 3

  3. Nogle bedsteforældre føler, at de bare giver og giver

    4. 4

  4. Kåre Quist om sin yndlings­restaurant: »Den føles som et lille stykke af Italien«

    5. 5

  5. Valgdagen gav andet og mere end en Putin-sejr

    6. 6

  6. Hun er en af de københavnere, borgmester kritiserer: »Jeg er absolut en af dem«

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her