Alt håb er ude: Philae erklæres død

TAVSHED. Philae fotograferet på kometens overflade, hvor sonden landede så uheldigt, at dens solceller ikke kan lade batterierne op. Derfor opgiver forskerne nu håbet om at kunne få kontakt til den igen.
TAVSHED. Philae fotograferet på kometens overflade, hvor sonden landede så uheldigt, at dens solceller ikke kan lade batterierne op. Derfor opgiver forskerne nu håbet om at kunne få kontakt til den igen.
Lyt til artiklen

Alle kan få 15 minutters berømmelse i rampelyset.

Men for rumsonden Philae var det lige præcis ikke nok: Sonden er blevet sendt til kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko af det europæiske rumsamarbejde ESA, men nåede ikke at leve op til forventningerne og forsvandt hurtigt fra overskrifterne.

Uheldet for sonden var, at den landede i skygge, så solcellerne på sonden ikke kunne få tilstrækkeligt sollys til at drive elektronikken om bord. Og da den blev sendt af sted i 2004 var der alene kraft til 60 timers drift af dens systemer i batterierne.

Dødsattest udstedt

Derfor er den i dag erklæret død.

»Sandsynligheden for, at sonden genetablerer kontakten med os er nærmest nul. Vi sender ikke længere beskeder til den. Det vil være meget overraskende, hvis vi modtager et signal nu«, meddeler lederen af projektet, Stephan Ulamec fra det tyske rumfartscentrum DLR.

Philae blev sendt mod kometen af rumsonden Rosetta, der fortsat kredser om 67P/Churyumov-Gerasimenko og sender data tilbage til Jorden.

Trods uheldet med Philae har videnskaben hevet megen ny viden ud af det ambitiøse projekt. Blandt andet har Rosetta opfanget svingninger i magnetfeltet, der - med lidt teknisk snilde, hvor frekvensen er øget - kan høres af mennesker.

Den har også fundet iltmolekyler i kometens såkaldte koma - en sky af stof og gas, der omkranser 67P. Sonden har også gennemfotograferet kometens overflade i en afstand af knap otte kilometer.

Postkortene er sendt hjem til kontrolcenteret 500 kilometer fra den komet, der fik besøg fra Jorden.

FOTOS

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her