Der blev spekuleret meget over indholdet af en 2000 år gammel, forseglet romersk tin-dåse da den sidste år blev fundet i en udgravning i London. Det var en hvid creme, og de første gæt om, hvad det i sin tid har været brugt til, var mange fra tandpasta, et farmaceutisk produkt eller noget, der blev brugt til at smøre geder ind i, inden de blev slagtet. Men kemikere, der har analyseret cremen, konkluderer nu, at det højst sandsynlig har været kostelig kosmetik, der har virket stort set som vor tids foundation, der lægger grundlaget for en makeup. Den seks centimeter brede dåse, der lige nu kan ses på Museum of London, blev fundet i juli sidste år i en udgravning af et romersk tempelkompleks, der var rejst til ære for guden Mars Camulus. Det daterer tilbage til 150 før Kristi fødsel. »Det er ret sjældent at finde så velbevaret organisk materiale inde i en beholder«, siger Richard Evershed fra Bristol University i England, der har været leder af udgravningen. Indholdet var så velbevaret, at man dels kunne se mærker efter fingre i cremen, og at man desuden har været i stand til at genskabe produktet fra helt friske ingredienser. Forskerne oplyser, at de to hovedingredienser, der hver især udgør 40 procent af indholdet er stivelse og animalsk fedt fra en ged eller en ko. De mener, at formålet med stivelsen har været at mindske følelsen af fedt på huden, hvilket det stadig benyttes til i håndcreme og bodylotion. Den sidste ingrediens er syntetisk tinoxid, der har farvet cremen hvid. »I modsætning til i dag, hvor de fleste ønsker at være solbrune, dikterede moden i Rom på den tid en hvid hudfarve«, siger Francis Grew, der er kurator på Museum of London. Cremen er ret sofistikeret og dækker fuldt ud lige så godt som en moderne creme, oplyser han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























