Fra London til Sydney på to timer eller fra Københavns Hovedbanegård til Nørreport på den tid, det tager at stemple klippekortet. Perspektiverne er på alle måder ekstreme, når NASA ruller sig ud. Et ubemandet fly har sat rekord med en hastighed på 11.000 kilometer i timen svarende til ti gange lydens hastighed - eller mach 10 om man vil. Rekorden blev sat over Stillehavet ud for det sydlige Californiens kyst, efter at forsøget først var blevet udsat, da der opstod problemer med elektronikken på testflyet. Motoren trækker vejret Flyet, som satte den ufattelige rekord, har fået navnet X-43A og er et led i NASAs udviklingsprogram, som arbejder på en motor kaldet 'supersonic-combustion ramjet' - eller scramjet. En scramjet-motor bruger blandt andet ilten i luften til at opnå sin fremdrift. Scramjet-motoren har dog brug for hjælp til at opnå den nødvendige fart, der skal til, før den proces kan gå i gang. Til det bruges en løfteraket og et B-52 'moderfly'. Fik hjælp til at komme op X-43A blev fastgjort til en løfteraket og derefter spændt på bugen af et B-52 fly, som hjalp det op i 13 kilometers højde. Her blev løfteraketten, med X-43A hægtet på forenden, sluppet fri. Et par sekunder gik i frit fald og så blev løfteraketten antændt og bar X-43A op i 36.000 meters højde. Her tog X-43A's egen scranjetmotor over. Det ubemandede fly accelererede til næsten mach 10 og fløj i et par minutter, før det til sidst, som planlagt, løb tør for brændstof og styrtede i havet. En ny generation af rumfartøjer Programmet koster 230 millioner dollar og skal skabe en ny generation af rumfartøjer, som kan sendes i kredsløb om jorden til en pris langt under, hvad den er i dag med konventionelle raketmotorer. »NASAs mål har været at komme ud i rummet mere rutinemæssigt og med højere sikkerhed,« fortæller Joel Sitz, NASAs projektleder, til BBC. »Med X-43A kan vi bruge luft fra atmosfæren til to tredjedele af turen. Det vil gøre os i stand til at bære en større fragt for den samme pris«. Fremtidsudsigterne er utrolige Dagens forsøg bliver nummer tre i rækken af flyvninger med en scramjet-motor. I 2001 endte det første forsøg i et havari, da en løfteraket røg ud af kurs og måtte ødelægges. Det andet forsøg fra marts i år var mere vellykket, da X-43A'eren nåede en fart på 8.150 km/t - eller næsten mach 7. Teknikere på projektet mener, at scramjet-systemet en dag kan gøre det muligt at krydse et kontinent på under en time.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























