Efter en hel nats forlængede maratonforhandlinger og en kaotisk afslutning endte FN's 10. klimakonference i Argentina lørdag formiddag med et meget beskedent resultat. USA og olieproducenten Saudi-Arabien blev fra mange sider beskyldt for at sabotere forhandlingerne og for at forsøge at misinformere en række ulande. Også olieindustrien fik hårde ord med på vejen: »De forsøger alle tænkelige muligheder for at bringe enhver dialog, der kan have indflydelse på bestemte økonomiske interesser, i miskredit«, lød det fra Enele Sopoaga fra østaten Tuvalu ifølge nyhedsbureauet AP. Ekspertseminar Det to uger lange FN-møde resulterede i en aftale om at holde et uformelt ekspertseminar i maj 2005, hvor man skal diskutere den fremtidige klimaindsats. Seminaret har været en mærkesag for EU for at få hul på dødvandet efter Kyoto-aftalens første trin 2008-2012 - og det holdt hårdt at få overtalt USA, Saudi-Arabien samt Kina og Indien, der ikke ser noget behov for at øge antallet af klimamøder. Samtidig blev der vedtaget et program, der skal hjælpe de fattigste ulande med at tilpasse sig det ændrede klima. Overlevelse Aftalen blev indgået med tilfredshed af USA: »Det er en øvelse i at give og tage. Jeg tror, begge sider ser resultatet som en fin balance«, lød det fra USA's topforhandler Harlan Watson ifølge BBC Online. Samme tilfredse toner var der dog ikke at spore hos en lang række andre lande - herunder de mindre østater i Stillehavet, der er truet af den stigende vandstand som følge af global opvarmning: »Det her handler om overlevelse. Vi er nødt til at bevæge os fremad i en mere meningsfuld retning«, sagde miljøministeren for øgruppen Kiribati. Mange mindre østater samt EU havde håbet, at topmødet var endt med en aftale om flere ekspertkonferencer, samt at lande som USA og Saudi-Arabien havde forpligtet sig til at nedskære udledningen af CO2.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce