Ti års frist til at stoppe global opvarmning

En galopperende global opvarmning vil betyde, at indlandsisen på Grønland smelter, og at Golfstrømmen vender. - Foto: Carl Obling
En galopperende global opvarmning vil betyde, at indlandsisen på Grønland smelter, og at Golfstrømmen vender. - Foto: Carl Obling
Lyt til artiklen

Vi er på vej mod en global katastrofe. Og vi har mindre end ti år til at afværge den. Sådan lyder konklusionen i en international rapport om global opvarmning, som udkommer tirsdag. Rapporten er skrevet af en række forretningsfolk, politikere og videnskabsfolk for britiske Institute for Public Policy Research, Centre for American Progress og The Australia Institute. Vi har mindre end ti år Rapporten konkluderer, at det vil være for sent at standse den globale opvarmning, når gennemsnitstemperaturen i verden er steget med to grader i forhold til 1750, hvor den industrielle revolution begyndte. Den globale opvarmning er siden 1750 steget med 0,8 grad, og med det nuværende udslip af CO2, vil det kritiske niveau blive nået om mindre end ti år. Herfra vil katastroferne bygge sig op, hedder det. »Det er en tidsindstillet økologisk bombe, som tæller ned«, siger den tidligere britiske transportminister Stephen Byers, der har deltaget i arbejdet med rapporten. Tørke og mere vand Den globale opvarmning vil bl.a. resultere i dårlig høst i landbruget, sygdomme hos mennesker og tørke mange steder på Jorden. Samtidig vil vandstanden i havene stige og skovdød brede sig. En galopperende global opvarmning vil også betyde, at indlandsisen på Grønland smelter, og at Golfstrømmen vender. Rapporten opfordrer alle de rigeste industrilande til inden 2025 at fremskaffe 25 procent af deres energibehov fra alternative kilder, hvis den negative udvikling skal have en chance for at vende. Premierminister Tony Blair, som har overtaget formandskabet for de rigeste industrilande i sammenslutningen G8, og som i den anden halvdel af 2005 overtager formandshvervet i EU, har lovet at gøre klimaet og den globale opvarmning til hovedspørgsmål. Det er allerede for sent Seniorforsker Jes Fenger fra Danmarks Miljøundersøgelser er ikke overrasket over rapportens konklusion. Han mener, at de skrækscenarier, rapporten opstiller, er reelle, men at det endnu er usikkert, hvilke ændringer en global opvarmning vil bringe. Og hvornår ændringerne vil træde i kræft. »Vi har allerede sluppet så meget drivgas ud, at en vis form for klimaændring er uundgåelig. Det eneste, vi kan gøre, er at forsøge at begrænse ændringerne og indstille os på at leve med de ændringer, som uden tvivl vil komme«, siger Jes Fenger. Samtidig er der tegn på, at den globale opvarmning allerede har ændret på naturens gang. Eksempelvis flyver sommerfugle nu længere nordpå og pollensæsonen er udvidet. Ændringerne betyder i et dansk perspektiv, at vi i fremtiden må indstille os på at dyrke nye afgrøder, bygge flere diger og afgive landområder i løbet af de næste 100 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her