Kærlighed gør blind, siger et gammelt ordsprog. Men nu har forskere på Syddansk Universitet og Lunds Universitet fundet ud af, at udsigt til sex gør døv. I al fald hos natsværmere. For duften af en parringsvillig hun-natsværmer forhekser en han, så han glemmer alt om at lytte efter, om hans dødsfjende, flagermusen, er i nærheden. Propper i ørerne Normalt vil hannen skynde sig væk, når han - selv på lang afstand - hører skrigene fra den sultne flagermus. Men hvis hannen får færten af en hun-natsværmers uimodståelige parfume, hører han ikke flagermusen, medmindre den nærmest skriger ham ind i øret. »Duften af en parringsvillig hun er så ophidsende for ham, at han kun tænker på sex. Vi har målt, at kønsduften fra en hun tæt på mindsker hannens lydopfattelse med op til 40 decibel. Det svarer til, at vi tager propper i ørerne«, siger ph.d. og forskningsadjunkt Niels Skals fra Syddansk Universitet. De fingernemme forskere indopererede i komplicerede forsøg elektroder ved hørenerven i han-natsværmeres hjerner. Under mikroskop, forstås. Så kunne de måle, hvor godt hannerne hører, når de hører bedst - uden at blive distraheret af lugte. Derefter satte de hannerne på et bord, som en luftstrøm blæste hen over. For enden af bordet placerede forskerne lidt duftstof fra en huns kønskirtler - en slags porno for natsværmere. Når de elskovssyge hanner stavrede frem over bordet i lystig forventning om sex, afspillede forskerne skrig fra jagende flagermus. Dermed kunne de måle, hvor meget opmærksomhed hannerne ofrede på lydene. Sød duft Normalt ville hannerne blive usikre på benene og trykke sig ned mod underlaget af frygt for at ende mellem flagermusens sylespidse tænder. Men ikke med den søde duft i følehornene. »Ude i naturen vil en natsværmer nemt kunne høre og undvige en flagermus, der er 20-30 meter væk. Men når han lugter en hun på nært hold, lægger han ikke mærke til flagermusens skrig, selv om rovdyret kun er en meter borte og i færd med at sætte det skæbnesvangre angreb ind«, siger Niels Skals. Med andre ord laver hannens hjerne en hurtig cost-benefit-analyse. Måske får han sex, men han risikerer også at dø. Sex plejer at vinde. Lyder det bekendt? Lever to uger Niels Skals bruger et eksempel fra mænds verden, når han skal forklare sine studerende om, hvordan sanseindtryk kan kæmpe mod hinanden i hjernen. »Tænk dig en mand stå ved en trafikeret vej, der slår et sving, så han ikke kan se, hvad der kommer kørende. På den anden side af vejen står en blondine. Hun er for langt væk til, at han rigtig kan se hende. Men hvis manden tager sine briller på og opdager, at hun er rigtig flot, så vil han være mere tilbøjelig til at løbe over vejen, selv om han faktisk hører en lastbil komme«, siger Niels Skals. For natsværmerne hører det med til historien, at de højst lever i to uger. Det gælder om at få spredt sine gener, inden det er for sent. Faktisk har hannerne en panikalder, viser forskernes seneste undersøgelser. Den jomfruelige, halvgamle natsværmer-han bliver desperat. »Jo ældre hannen bliver, jo større chancer tager han. Hans hørelse bliver ikke forringet med alderen, som vi ellers troede. Hvis han ikke har parret sig som 10-11 dage gammel, er han parat til at tage meget større risici, for ellers får han ikke spredt sine gener, hvilket nok er meningen med livet for ham«, siger Niels Skals. Hurtigt forspil Det kunne jo være nydelsen, der lokkede. Og her kan Niels Skals muligvis gøre visse af Bagsidens mandlige læsere misundelige. Natsværmernes forspil tager nemlig kun et minut. Til gengæld varer samlejet gerne en time, og det er jo ikke så lidt, når man kun lever 14 dage. Bagsiden iler med at regne om til mennesketid: to og en halv måneds uafbrudt sex. Ligesom mænd risikerer natsværmerhanner dog, at hunnen skubber dem væk, hvis de ikke lever op til forventningerne. Her har de bevingede hanner imidlertid et lille kneb, som mænd ikke umiddelbart kan overtage: modhager.