En artikel i det ansete videnskabstidsskrift Nature bliver nu inddraget i debatten om samfundskontrol med danske forskere. Artiklen, der netop er publiceret, bygger på 3.200 spørgeskemaer udfyldt af amerikanske forskere: En tredjedel svarede, at de inden for de sidste tre år har behandlet datamateriale så lemfældigt, at de har bragt sig i strid med god videnskabelig praksis. Eksempelvis ved at føre kritisable forsøgsrapporter, ved at give efter for økonomisk pres - eller ved at forfalske data; det sidste indrømmede 0,3 procent. Dansk debat Selv om ingen ved, om luskagtigheden er lige så udbredt blandt danske forskere, får Natureartiklen Dansk Magisterforening til at gå på debatbanen. Det sker, fordi regeringen vil ændre arbejdsreglerne for UVVU, Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed; tre udvalg, der på samfundets vegne fører kontrol med, at danske forskere i både den offentlige og i den private sektor ikke snyder. Gennemføres ændringerne, vil det blandt andet betyde, at udvalget fremover som udgangspunkt kun skal kontrollere offentligt ansatte forskere. Afhængige af private midler »Og det vil være særdeles uheldigt«, siger Magisterforeningens formand, Ingrid Stage: »Jeg har ikke belæg for at påstå, at de forhold, Natureartiklen beskriver, også afspejles blandt danske forskere. Men det er en kendsgerning, at danske forskere - ligesom i USA - i stigende grad er afhængige af at søge private midler. Hertil kommer, at den danske regering som erklæret mål ønsker større samarbejde mellem offentlige og private forskningsinstitutioner - for at producere dansk forskning i verdensklasse. »Vil man opnå det, bør man ikke slække på den nuværende kontrol. Den amerikanske undersøgelse viser, at der er god grund til at kontrollere området«, pointerer Ingrid Stage.