Så er du advaret. Hvis din fyr forsøger at overbevise dig om, at I skal dyrke sex med dit hoved placeret i en hjernescanner, så mistænker han dig nok for at simulere dine orgasmer. En falsk orgasme kan nemlig tydeligt ses på en hjernescanning, mens den ægte vare ikke genererer nær så meget hjerneaktivitet. Den viden har forskere på Groningen Universitet i Holland netop offentliggjort på en konference i København. Bevidst handling Den tydelige hjerneaktivitet, der ses, skyldes, at den falske orgasme - ikke overraskende - er en bevidst handling, som kommer til udtryk i hjerneaktivitet i modsætning til den ægte, der foregår ubevidst. Professor Gert Holstege og hans kollegaer fik hjælp til at gennemføre deres undersøgelser fra 13 heteroseksuelle par i alderen 19 til 49. Mens kvinden skulle lægge sig med hovedet i en hjernescanner, skulle partneren stimulere hende til orgasme. For at hjælpe parret med stemningen blev lyset dæmpet og alt udefra kommende støj lukket ude. Efterfølgende blev rollerne byttet. Forsøget blev gentaget med kvinden, som denne gang skulle simulere orgasmen. Kolde fødder Der viste sig at være en tydelig forskel. På scanningen kunne forskerne se, at et bestemt sted i hjernen lyste kraftigt op, når personen simulerede en orgasme i forhold til, når den opstod ubevidst. En anden konklusion, som forskerne kom frem til, var, at de par, der bogstaveligt talt fik kolde fødder, havde svært ved at opnå orgasme. Da parrene fik udleveret sokker, opnåede 80 procent en orgasme i modsætning til 50 procent uden sokker.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce