Den formentlig største danske teknologiske succeshistorie til dato, Ørstedsatellitten, er i knibe. Selv om satellitten fortsat fungerer, kniber det med at skaffe midler til at finansiere den fortsatte drift af satellitten, der blev sendt i kredsløb 23. februar 1999. Lederen af Ørstedprojektet, seniorforsker på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Peter Stauning, forudser, at driften af Ørstedsatellitten stopper engang i efteråret, hvis der ikke inden da dukker nye finansieringskilder op. »Vi suger på lappen, og vi har ansøgt til højre og venstre om støtte til fortsat drift. Vi har da også undervejs fået penge fra flere fonde og råd. Men problemet er, at vi skal blive ved med at søge om ny støtte«, siger Peter Stauning. Selv om ingen sætter spørgsmålstegn ved, at værdien af Ørstedsatellittens succes langt overskrider det, det koster at holde den i live, så er driften aldrig blevet økonomisk sikret. Det betyder, at Ørstedprojektet gennem årene konstant har måttet bruge tid og ressourcer på at gå tiggergang for at sikre driften. 'Grotesk' Det er intet mindre end grotesk, mener seniorforsker Nils Olsen, der er en af de danske forskere, der i Dansk Rumcenter dagligt arbejder med at analysere de data om jordens magnetfelt, som Ørstedsatellitten sender ned til jorden. »Ørstedsatellitten har en så enestående betydning for anseelsen af dansk forskning og dansk teknologi, at det ville være helt grotesk, hvis man stoppede driften på grund af en million kroner«, siger Nils Olsen: »Danmark bør selvfølgelig have råd til at finansiere en fortsat drift af en sådan en satellit, og det er også noget, som det internationale samfund forventer af os. Bare det at tale om, at der ikke er penge til driften, er i sig selv grotesk«.