Snorken er et af de få fænomener, der direkte påvirker andres helse og velbefindende. I et parforhold snorker man ikke ustraffet, og nu viser en britisk undersøgelse endog, at snorken kan virke knusende på sexlivet. Normalt vil en snorkende person af naturlige grunde ikke dyrke sex, eftersom vedkommende må formodes at sove. Men det er også ligegyldigt, for på dette tidspunkt er skaden ifølge den britiske undersøgelse allerede sket. Partneren - og det er i de fleste tilfælde kvinden, der er offeret - har nemlig for længst forlagt residensen til et andet værelse for at få ro. Og så står barometeret ikke på smukt i soveværelset. To soveværelser Faktisk viser den britiske undersøgelse, der er foretaget blandt 1.013 anonyme deltagere, 537 mænd og 476 kvinder, at 89 procent af partnerne til snorkere har valgt at sove i et andet rum netop på grund af snorkeriet. »Vores kliniske erfaringer bekræfter, at dette her med snorken kan være et problem for parforholdets sexliv. Så det gælder såmænd lige så meget her i Danmark som i Storbritannien«, siger overlæge og direktør i firmaet ScanSleep, Jan Ovesen. Trangt i svælget Ifølge Jan Ovesen er snorken et tegn på, at der er dårlig plads i svælget. Og er der pauser i snorkningen, kan det meget vel skyldes det udbredte fænomen søvnapnø. Søvnapnø er karakteriseret ved gentagne 'kvælningsanfald' under søvnen, og det kan forårsage stærkt forringet søvnkvalitet og træthed om dagen - ud over alvorlige sygdomme som forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. »De mennesker, jeg som læge har talt med om problemet sex og snorken, har alle været mænd med søvnapnø«. Ringere sexlyst »De har haft så stærkt nedsat søvnkvalitet, at de har fungeret dårligt om dagen og derved også har fået det dårligere og med ringere lyst til sex. Men også fysiologisk er deres rejsningsevne simpelthen blevet forringet af søvnapnøen«, fortæller Jan Ovesen, hvis firma er et søvnlægecenter, som undersøger og behandler alle former for søvnlidelser. Vi har lovet Jan Ovesen at fortælle, at søvnapnø faktisk er en alvorlig sag og er omfattet af sundhedsvæsenets to måneders behandlingsgaranti. Intet morgenbrød Så der kan altså gøres noget for de snorkende stakler, der til overflod snydes for en fornøjelse med det poetiske navn morning glory. Fænomenet dækker over den kendsgerning, at mange mænd får rejsning under den såkaldte REM-søvn og sågar vågner op i, om man så må sige, kampklar position. Men søvnapnø optræder desværre også under REM-søvnen, og så ryger denne mulighed for en sjov start på dagen. Det oplyser the British Snoring & Sleep Apnoea Association, der også står bag ovennævnte undersøgelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























