Discovery sikkert på landjorden

Discovery rammer landingsbanen på Edwards Air Force Base i Californien i de tidlige morgentimer. - Foto: AP
Discovery rammer landingsbanen på Edwards Air Force Base i Californien i de tidlige morgentimer. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Thank you - touchdown«. Sådan lød reaktionen fra NASA's kontrolcenter, da rumfærgen Discovery langt om længe satte hjulene på landingsbasen på Edwards Air Force Base i Californien. Landing i klart vejr Discovery, der blev skudt ud i rummet som en raket og vendte tilbage til Jorden som et fly, havde en problemfri landing. Landingen skete i klart vejr og uden særlig meget vind klokken 14.12 dansk tid. Rumfærgens to andre forsøg på landing tidligere i dag blev udskudt på grund af regnvejr ved Kennedy Space Center i Florida. Genstridige kakler Det var ventet med spænding, hvordan rumfærgen kom ind i jordens atmosfære, da 'Columbia' rumfærgen i februar 2003 under netop denne manøvre brød i brand, og alle syv ombordværende blev dræbt. Hovedformålet med missionen var at levere ekstraudstyr til den internationale rumstation ISS og udføre småreparationer på stationen. En del af tiden i rummet har astronauterne på Discovery brugt på at reparere rumfærgen, som havde problemer med varme-kaklerne på ydersiden af skroget. Men der var aldrig uro eller problemer med at få den kæmpestore færge bugseret ned på Jorden fra den ramte Jordens atmosfære lidt over en time før landing. Godt vejr i Californien »Hvad med en smuk klar aften med en let brise henover landingsbasen i Californiens ørken«? spurgte rumcenteret kaptajn Eileen Collins, da Florida blev opgivet. »Vi er klar til, hvad I sætter os til«, svarede Eileen Collins. Det var landing nummer 50 for en rumfærge på Edwards Air Force Base. 25.898 km./t. Under nedflyvningen bremsede rumfærgen fra 25.898 km./t. og ned til 13.317 km./t. Først derefter begyndte selve den manuelle indflyvning til landingsbanen. Da rumfærgen var nede i tre kilometers højde var hastigheden nede på 682 km./t, før flyet landede med cirka 346 km./t. Problemfri forberedelser Alle forberedelser ombord på Discovery forløb i dag 'problemfrit og glat', og kun vejret i Florida forhindrede klarmelding til landing. Discovery har på denne mission tilbagelagt omkring 9 millioner kilometer, siden den blev sendt ud i atmosfæren. Bliver på jorden De syv besætningsmedlemmer fik i går ordre på at fortsætte deres 13 dages kredsløb om Jorden, fordi tunge skyer hang over Kennedy Space Center. Landingen blev udskudt til i dag, men de to første landingsforsøg til formiddag blev altså udskudt. Nu er Discovery igen på jorden. Og der skal den sandsynligvis blive et stykke tid - sammen med resten af rumfærge-projektet - indtil det står klart, hvorfor der er så store problemer med varme-isoleringen på siden af færgerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her