Måske vil det i en nær fremtid være muligt at få en grøn, selvlysende flæskesteg. I hvert fald har taiwanske forskere opdrættet tre grønne, selvlysende grise, som de håber, kan fremme forskningen i stamceller. »Det var bare en idé, vi fik. Vi håber, at det kan hjælpe fremtidens stamcelleforskning ved at reducere den tid, forskerne bruger«, siger forskeren Wu Shinn-Chih fra National Taiwan University til nyhedsbureauet AP. Grønne hjerter Grise bliver ofte brugt i studiet af sygdomme hos mennesker, og Wu håber, at grisene kan gøre det lettere for forskerne, at se forandringer i grisenes væv over tid. Wu forklarer, at de selvlysende grise er grønne hele vejen igennem - også deres hjerter og deres indre organer er grønne. Men set udefra har grisene dog blot et grønt farveskær, især er deres øjne, tryner og knoer grønlige. Først når man lyser på grisene, ses den grønne farve tydeligt. Farven kommer fra vandmænd Grisene er blevet grønne ved, at forskerne har sprøjtet et grønt selvlysende protein fra en vandmand ind i grisefosterceller. Faktisk blev de selvlysende egenskaber sprøjtet ind i over 200 fosterceller, men kun tre af dem blev til grise. Idéen med de grønne grise er, at forskerne kan følge deres celler. De selvlysende celler vil nemlig lyse op, når de bliver brugt ved behandling i syge organer. På den måde kan forskerne følge cellerne og dermed helbredelsesprocessen. Brugt før i fisk Teknikken er ikke helt ny. Sidste år brugte andre taiwanske forskere fisk med selvlysende organer for at afprøve eksperimentel medicins virkning på kræftknuder. Her tog de det gen, som gør vandmænd selvlysende, og transplanterede det ind i zebrafisks lever. Fiskenes lever fik senere transplanteret kræftceller. Genet fremhævede så det kræftramte væv og gjorde det muligt for forskerne at se, hvordan forskellige behandlinger virkede. De taiwanske forskere ønsker nu at opdrætte flere grønne grise på helt normal vis. Håbet er nemlig, at grisene overfører det grønne gen til deres unger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























