Det giver som regel mange glæder for begge parter i et parforhold, når de skal flytte sammen med deres kæreste eller ægtefælle. Men når det kommer til sundhed og vægtforøgelse, så er det ikke nødvendigvis en fordel for kvinder at flytte sammen med deres mandlige udkårne. Kvinder har nemlig en tendens til at tage på i vægt og spise mere usundt, efter at de flytter sammen med deres mandlige partner, viser et forskningsprojekt af ernæringsforskere fra Newcastle University på baggrund af syv undersøgelser om emnet. Det skriver BBC. »En væsentlig andel af kvinderne siger, at de ser deres partners indflydelse på deres kost som negativ. Mænd ser derimod deres partners indflydelse på deres kostvaner som positiv«, siger Amelia Lake, der står bag projektet, til BBC. Forsøger at behage hinanden I undersøgelsen, der er blevet bragt i tidsskriftet Complete Nutrition, kommer forskerne frem til, at mænd har mere usunde madvaner end kvinder. Når et par flytter sammen forsøger de begge at behage hinanden. Det fører til, at mænd begynder at spise sundere, mens kvinder får usundere kostvaner. »Hvis den ene partner altid siger 'fastfood, fastfood', mens den anden partner siger 'salat, salat' vil det skabe nogle problemer. Derfor bliver man nødvendigvis nødt til at indgå et kompromis«, forklarer Lake. Kvinder taber, mens mænd vinder Det kompromis, der vil blive i parforholdet, er dog ikke nødvendigvis til gavn for kvinderne, for mange kvinder begynder at tage på efter mødet med mændenes mere fedtrige kostvaner. »Hvis kvinder begynder at kæmpe med vægten, efter de er flyttet sammen med deres partner, så er portionernes størrelser et godt sted at begynde«, siger Phillips fra det britiske ernæringsforbund. Hun forklarer, at mænd gennemsnitligt har brug for flere kalorier end kvinder per dag, og at de derfor spiser større portioner. Hvis kvinder spiser lige så store portioner som deres partner, kan det derfor betyde at kvinderne spiser for meget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce