Blandt regnskovens forskellige træer og planter på verdens tredjestørste ø Borneo har forskere fundet, hvad de mener, kan hjælpe med at behandle eller helbrede aids, kræft og Malaria. Det viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge Reuters har et forskerhold for det australske medicinalfirma, Drug Delivery at Cerylid Bioscience, fundet en kræfthæmmende substans i en af regnskovens buske. Borneos regnskov rummer også midler mod andre livstruende sygdomme. I et af regnskovens træer har forskerne fundet et stof, som også findes i latex, og som forskerne mener vil virke hæmmende på virusset HIV. Dræber Malaria Hvis alt går vel, ser det ud til, at regnskoven også kan forsyne forskerne med et nyt middel mod malariaparasitten. I barken på et af skovens træer, har forskerne fundet et hidtil ukendt stof. Ifølge Verdensnaturfondens rapport har laboratorieforsøg dokumenteret, at stoffet kan få bugt med malariaparasitten. Skovrydning kan true den nye medicin. Selv om de foreløbige resultater taler positivt for de nye midler virkninger, så er det dog langt fra sikkert, at der kan blive udviklet medicin af produkterne. For regnskoven forsvinder jo: »En fortsat skovdestruktion kan meget vel forhindre forskerne i at opdage og videreudvikle kilder til livsvigtig medicin«, sagde Murray Tait, der er vicedirektør i det Australske medicinalfirma Drug Delivery at Cerylid Bioscience, ifølge Reuters til verdensnaturfonden. Verdensnaturfonden peger på, at en bedre beskyttelse af Borneos regnskov er nødvendig. »Alle disse lovende opdagelser kan i sidste ende gå tabt, hvis regnskoven i hjertet af Borneo ikke bliver tilstrækkeligt beskyttet«, udtaler fonden. Borneo skovareal dækker i dag 50 procent af øens areal. I 1980 75 procent af øen dækket af skov. Den store ø er en del af tre lande: Malaysia, Indonesien og Brunei.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen