Havenes sarte koralrev tager alvorlig skade af den globale opvarmning. Det advarer havbiologer nu om for første gang. De triste konklusioner, som i går blev offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, er, at koralrevene og fiskeøkosystemet ved blandt andet Seychellerne i Det Indiske Ocean sandsynligvis er blevet ødelagt for bestandigt. Stigende havtemperaturer Det internationale forskerhold undersøgte i 1994 og 2005 21 områder med koralrev, der dækker et areal på 50.000 kvadratkilometer. Pludseligt stigende temperaturer i 1998 fik det Indiske Oceans overfladetemperaturer til at stige til det hidtil højest målte. Og klimaforandringen dræbte 90 procent af koralrevene omkring øriget dengang. Ifølge hovedforfatteren bag studiet, Nick Graham fra University of Newcastle upon Tyne, er sådanne pludselige temperaturstigninger med efterfølgende 'afbrænding' af koralrevene blevet hyppigere og hyppigere. »Og de bliver sandsynligvis mere og mere alvorlige i de kommende årtier. De er direkte forbundet til en stigning i havtemperaturer«, siger han til BBC News. Ødelæggelser er uigenkaldelige Desværre er denne ødelæggelse af koralrevene ikke midlertidig. Forskerne har afdækket langtidseffekterne og for første gang fastslået, at naturen ikke kan reparere ødelæggelserne. De udtørrede koralrev er smuldret og erstattet af ødelæggende algelag. Dermed er fødekilde og bosted forsvundet for det rige dyreliv, der plejede at bo der, konstaterer forskerne. »Desværre er der nok for sent at redde mange af disse koralrev, men vores forskning viser vigtigheden i at landene takler udledningen af drivhusgasser og prøver at reducere den globale opvarmning og de effekter, opvarmningen har på verdens fineste og mest mangfoldige dyreliv«, siger Nick Graham i en pressemeddelelse fra University of Newcastle upon Tyne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























