Hiv-virus og aids er opfundet af videnskaben for at udrydde afrikanere - eller også er det dødelige virus guds straf over homoseksuelle. Sådan lyder nogle af myterne om, hvorfor aids plager menneskene verden over. Nu er gåden om hiv-virussets mystiske oprindelse opklaret - og afklaret - en gang for alle. I det seneste nummer af Science har forskere efter ti års arbejde vist, at der findes en hiv-lignende virus i vilde chimpanser i Cameroun, og at de aber er oprindelsen til den verdensomspændende epidemi blandt mennesker. Smittet af inficeret blod under jagt Forskerne konkluderer, at de første hiv-smittede mennesker fik virusset ude i junglen fra inficeret chimpanseblod og derefter bragte smitten til Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo. Herfra har den spredt sig ud i verdenen. »Den mest sandsynlige rute, baseret på disse virussers biologi, er menneskelig kontakt med blod eller kropsvæsker under jagt og slagtning«, siger Beatrice Hahn fra University og Alabama til tidsskriftet Nature. Samlede prøver fra vilde chimpanser Under hendes ledelse tog forskerne ud i regnskoven ved Cameroun og samlede afføringsprøver fra vilde chimpanser. I prøverne fandt forskerne antistoffer mod en speciel hiv-type, simian immunodeficiency virus (siv) i blodet i 30 til 35 procent af de vilde chimpanser - den type er næsten identisk med det menneskelige hiv-1 virus. Man kan endnu ikke forklare, hvorfor virusset ikke gør aberne syge. Èn ting ser ud til at være forklaringen på den menneskelige pandemi. Abevirusset er på et tidspunkt i 1930'erne hoppet direkte over i mennesker og muteret til den nuværende hiv-1, for SIV virussen er genetisk set meget tæt beslægtet med den menneskelige variant hiv-1. Hvordan hoppet - eller mutationen - præcist er sket, er noget forskerne lige nu arbejder videre på at forstå. Første smitte i 1959 Første gang man konstaterede hiv-smitte i en blodprøve fra et menneske var i Kinshasa i 1959, og man har gennem analyser af pandemiens udbredelse analyseret sig frem til, at Kinshasa må være pandemiens epicenter. Hvordan virusset oprindeligt er opstået i aberne er uklart, men forskerne formoder, at siv-virusset er opstået fra to andre typer virus i små aberarter, som chimpanserne har levet af. Uvuderlig hjælp i kampen mod AIDS For Yusef Azad, kampagneleder for 'the National Aids Trust', er de nye forskningsresultater en gave for jagten på en medicin mod aids. »Den her forskning er interessant ligesom alle fund, der relaterer sig til historien og oprindelsen af hiv, kan have stor værdi for det arbejde, der bliver lavet i forbindelse med udviklingen af en aids-vaccine«, siger han til BBC News.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























