NASA sender nu den bemandede rumfærge 'Discovery' ud i rummet. Det sker på trods af, at ingeniører fra NASA har fundet en 12-13 centimeter lang revne i skumisoleringen på en udvendig brændstoftank. »Vi tager af sted i morgen«, sagde NASA's talskvinde Lisa Malone fra Kennedy Space Center i Florida natten til tirsdag. Frygtede aflysning Revnen har ellers været årsag til, at Discovery's opsendelse blev udsat for tredje gang efter, at dårligt vejr to gange tidligere var kommet i vejen for opsendelsen. Det var frygtet, at den amerikanske rumfartsadministration helt måtte aflyse rumfærden til Den Internationale Rumstation i denne omgang. Samme fejl ved Columbia Netop isoleringen bestående af skum har voldt NASA hovedbrud på de seneste missioner. På 'Columbia'-rumfærden i 2003 faldt der stykker af skum af under opsendelsen, og det beskadigede en vinge så meget, at færgen blev overophedet og brød i brand, da den genindtrådte i atmosfæren under nedturen. Syv astronauter omkom. På 'Discovery'-missionen i fjor faldt der atter skum af isoleringen, som skal beskytte det iskolde brændstof. En vellykket 'Discovery'-mission er forudsætningen for, at præsident George W. Bushs plan om rumrejser til Månen og Mars kan overleve. NASA har en perioden frem til 17. juli til at opsende 'Discovery' til Den Internationale Rumstation.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce