Først satte wiren sig fast, og forskerne på Vædderen gik rundt om sig selv et par timer. Men så fik besætningen endelig rullet CTD'en ned i det kulsorte hav syd for Island og hentet vandprøver op til forskerne. En CTD er i praksis en række meterhøje cylindere, der er samlet i et solidt stativ af metal. Ved hjælp af kran og stålwire fires den forsigtigt ned på forskellige dybder, hvor kamre i cylinderne åbner sig, så der strømmer vand ind. Herefter lukker kamrene, og cylinderne fortsætter deres vej gennem vandet. På dybt vand Fredag hentede Vædderen vand op fra dybder i intervallet 5-400 meter. Et særligt system på et whiteboard angav, hvilke forskerhold der skulle have vand fra hvilke dybder. Straks besætningen havde gjort cylinderne fast på dækket, myldrede forskerne frem bevæbnet med slanger, kolber, og andet aftapningsudstyr. De satte sig på knæ foran cylinderne og tappede løs, så de fik uvurderligt materiale til deres forskning. Noget af vandet skal analyseres ombord på Vædderen, mens andet skal bringes med hjem til Danmark. Stærk bakterie Projektet om havets bakteriestjerner skal lede efter mikrober i vandet. De er interesserede i bakterien roseobacter, der er så stærk, at den muligvis kan udkonkurrere andre bakterier. I bedste fald kan projektleder Lone Gram og hendes kolleger bruge deres undersøgelser til at udvikle ny medicin, der kan afløse antibiotika. Et andet forskerhold skal måle indholdet af opløst organisk stof i vandet. Det er rester af døde dyr og planter, som ikke er helt opløst. Næsten al havets CO2 er bundet i dette stof, og derfor er det interessant for forskerne at undersøge det opløste organiske stof for at blive klogere på, om det gigantiske kulstofdepot i havet er med til at modvirke drivhuseffekten.