Vædderens skibslæge Liv Jensen åbner et køleskab i kabyssen. På hylderne står mørbrad, kylling, pålæg, pølser og spande med sovs og dressing. Alt er tildækket. Enten med låg eller plastikfolie. Og på det røde display står, at temperaturen er tre grader. »Det ser fint ud«, konstaterer hun og åbner lågen til fryseren ved siden af. Et tjek om måneden En gang om måneden går Liv Jensen og proviantmester John Davidsen rundt til skibets køkkener og til kabyssen for at tjekke, om hygiejnen er i orden. Ligesom derhjemme hvor fødevarekontrollen tjekker temperatur, mærkning af fødevarer og så videre. »Fødevarerne skal være tildækkede. Ellers risikerer vi, at eventuelle bakterier vandrer fra fødevarer til fødevare, og så risikerer dem, der spiser maden, at blive syge med et maveonde«, forklarer Liv Jensen. De tjekker også, at borde, gulve, stole og så videre er rene, at der ikke ligger madrester og flyder, og at risten er gjort ren. En gang imellem tager de prøver fra ismaskinen og undersøger isterningerne for bakterier. Grundig rengøring De starter øverst på blåt dæk, hvor skibets ledelse bor, og bevæger sig støt nedefter for at ende i kabyssen. Her er bager Benny Pedersen ved at bage chokolademuffins til eftermiddagskaffen. Han fortæller, at der er blevet gjort ekstra grundigt rent i dag, hvor inspektionen kommer forbi. »Vi har nok lige været lidt grundigere, men det er der nu ikke noget usædvanligt i, for vi har jævnligt lige sådan en gang hovedrengøring«, siger han. På Galathea 3 ekspeditionen bor omkring 100 personer på Vædderen, mens der kun er cirka 60 ombord på et normalt togt med inspektionsskibet. Derfor stiller det ekstra høje krav til dem, der laver mad, vasker op og gør rent, siger Liv Jensen. »Det er en vanskelig opgave at holde rent, når vi er så mange ekstra på skibet, så det er godt gået«, siger hun. Annonceret på forhånd Gulvet er nyvasket, stålbordene skinner efter rengøringen, og der er ingen sure madrester at se nogle steder. Inspektionen i dag var jo annonceret på forhånd. Så måske har de lige gjort lidt ekstra ud af det i dag? »Måske, men jeg kommer her også på andre tidspunkter, og det, vi ser her, er faktisk den generelle standard«, siger Liv Jensen. Et sygdomsudbrud forårsaget af for eksempel salmonella er ekstra slemt ombord på et skib som Vædderen, hvor mandskabet bor tæt. Det er sværere at isolere smittebærerne, og derfor er risikoen større for, at sygdommen spreder sig. Efter rundturen kan skibslæge Liv Jensen konstatere: »Det bliver en smiley med en stor glad mund opad«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce