Havet er en lunge, der ånder kuldioxid, CO2. Nogle steder på kloden ånder havet ind, andre steder ånder det ud. I dag sejlede Vædderen ind i et af de områder af havet, der ånder ud. Altså tilføjer CO2 til en atmosfære, som der allerede er for meget CO2 i. Havet her ved Azorerne er varmt og fattigt på liv, og begge dele gør, at det er dårligt til at optage CO2. I modsætning til f.eks. det kolde og livfulde vand omkring Grønland. Det er ikke sidste gang Stedet og tidspunktet blev meget præcist registreret på forskningstekniker Søren Lunds equilibrator, en maskine han selv har været med til at konstruere og som måler CO2-indholdet i hav og luft på en og samme tid. For første gang kunne Lund og makkeren Lars Christensen fra Risø opleve overgangen mellem hav, der sluger CO2, og hav, der uddunster det. Men lignende overgange vil blive registreret mange flere gange på turen rundt om jorden. Hvorfor er det så vigtigt? Jo, gudskelov for os mennesker ånder havet mere ind end ud. Havet lagrer simpelthen CO2, og på den måde er havet med til at dæmpe de potentielt katastrofale konsekvenser, det har, når biler og industrivirksomheder og husholdninger sender millioner af tons CO2 ud i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning. Er der et mætningspunkt? Hvor meget havet kan dæmpe vores påvirkning af miljøet, er uklart og debatteret. Ligeledes i hvor høj grad havet kan blive ved med at optage en pæn stor del af den CO2, vi sender op i luften. For måske er der et mætningspunkt. Alt det skal kulstofprojektet ombord på Galathea 3 være med til at afdække. Blandt andet ved at finde ud af, hvilke have der bidrager til at afhjælpe den globale opvarmning og hvilke, der ikke gør. Det er et af sidstnævnte, ekspeditionen i øjeblikket sejler rundt i.