»HVALRULLE, HVALRULLE«, lyder det fra 'Vædderens' højtaler. Cirka tre minutter senere sidder biolog Marianne Helene Rasmussen og specialestuderende Malene Hedegård Petersen i gummibåden med deres båndoptager og hydrofon og bliver sænket ned langs siden af 'Vædderen' og ud på åbent hav. Og denne gang blev det en rigtig god dag. Forskerne på projektet 'lyd i oceanerne' har formentlig sikret sig sjældne optagelser fra en brydeshval. De er tidligere optaget på bånd, men er stadig sjældne og vil dermed kunne bidrage til forståelsen af adfærden blandt denne type hvaler. Brydeshvaler hører under gruppen af bardehvaler. Bardehvaler (Mysticeti) er en underorden af hvaler, der i stedet for tænder har såkaldte barder. Foruden brydeshvaler hører også typer som pukkelhvaler, blåhvalen, finhvalen, gråhvalen og grønlandshvalen til samme kategori. Senere på togtbenet ned til Sydafrika håber forskerne at indfange lyden af særlige delfinarter, der kun lever i området omkring Namibia og Sydafrika. Problemer med udstyr Mens hvalforskerne var i gummibåden, havde andre projekter tekniske problemer. Undervejs mistede man forbindelsen til de særlige flasker - vandhenterne - der opsamler vandprøver på hele ruten. Da udstyret kom op, viste det sig desuden, at et andet vigtigt måleudstyr, et såkaldt fluorometer - der bruges til at identificere alger - var blevet mast af det enorme tryk på de store dybder. »Den positive nyhed er til gengæld, at det vand, der trods alt kom med op i processen, er utrolig spændende, noget af det ældste vand, man indtil nu har i prøver«, siger togtleder, professor Michael Kühl fra Københavns Universitet. Løsninger findes Det er især de to gennemgående projekter om kulstof og opløste organiske stoffer, som er afhængige af vandprøverne undervejs. Det tyder på, at fejlen skyldes et kabelbrud på det lyslederkabel, der sænker vandhenteren (CTD'en) ned. En mulig løsning på problemet kan være at omprogrammere kablet, når Galathea3 ankommer til Cape Town, så kommunikationen i kablet fremover sker elektrisk i stedet for via en lyslederforbindelse. jeanette.ringkobing@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























