»Nu har vi et fint forskningsskib. Hvad skal der ske med alt det dejlige forskningsudstyr, når togtet er forbi? Det er synd, hvis det bare bliver pillet af«. Ordene er Mads Huuses, geolog fra Aberdeen University og leder af det største forskningsprojekt på det togtben, der sluttede i Hobart på Tasmanien. Hans følelser deles af andre forskere, der har været med på Vædderen . Lånt udstyr Skibet er til dette togt blevet udstyret med meget af det udstyr, en hvilken som helst havforsker kan begære. Hvad enten vedkommende er interesseret i havbundens geologi, havstrømme eller livet i vandet. Noget af det er udlånt fra forskellige danske forskningsinstitutioner. Det gælder for eksempel udstyret til geologiske undersøgelser. Men der er plads til og mulighed for at bruge det hele på Vædderen . Multibeam Og det avancerede ekkolod, Multibeam, som spillede en stor rolle for Mads Huuses projekt, hører til skibets faste Galathea-udstyr. Multibeamen er monteret på en såkaldt batwing nede under skibet. Den skal afmonteres, før Vædderen kan genoptage sit normale inspektionsarbejde ved Grønland, for med batwingen kan skibet ikke sejle i is. Dertil kommer kraner og spil og wirer og frysefaciliteter og avanceret udstyr til at hente vandprøver fra forskellige dybder. Samt de seks containerlaboratorier, hvor forskerne arbejder. Laboratorier, der er lige til at løfte af og sætte over på et andet skib. Eller på en lastbil, hvis de skal bruges på land. Forældet havforskningsskib Danmark har et havforskningsskib, Danmarks Fiskeriundersøgelsers Dana . Men med godt 25 år på bagen er det ved at være forældet. Og det er først og fremmest bygget til fiskeriundersøgelser. »Vi var nogle stykker, der forsøgte at få plads til seismik, da Dana skulle bygges, men det blev afvist med det argument, at det skulle det ikke bruges til«, fortæller lektor Holger Lykke-Andersen, Geologisk Institut ved Aarhus Universitet. Dana er alligevel blevet brugt til meget andet end fiskeriundersøgelser, også til seismiske undersøgelser, men forskerne drømmer om et skib, der er bygget til flere formål. »Interessante muligheder« Ifølge planen skal alt forskningsudstyret pilles af, når Vædderen vender tilbage til Danmark i slutningen af april. Det er der afsat godt fire millioner i projektets budget til. »Sådan er planen. Men vi snakker hele tiden med Søværnet og med Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) om, hvordan vi kan udnytte udstyret og erfaringerne fra togtet bedst muligt«, siger Morten Meldgaard, der er direktør i Dansk Ekspeditionsfond, organisationen bag Galathea 3. »Forskning er jo ikke en af Søværnets opgaver, men de har tidligere hjulpet i forbindelse med projekter ved Grønland, og det er en interessant mulighed«, tilføjer han. Forespørgsler Dansk Ekspeditionsfond får jævnligt forespørgsler, om ikke liiige Vædderen kan bruges til undersøgelser forskellige steder fra Vejle Fjord til Grønland, når skibet er vendt hjem. »Og det er selvfølgelig, fordi man nu kan se mulighederne med den type skib«, siger Morten Meldgaard. I diskussionen om et nyt forskningsskib eller ej og hvilket type skeler man også til andre lande. Hvor meget kapacitet har Danmark brug for, når Sverige har et avanceret isbryderforskningsskib, Oden , og Tyskland har polarforskningsskibet Polarstern ? »Vi giver det ikke væk« Når det gælder udstyret på Vædderen er der flere muligheder. En af dem er at sælge udstyret og bruge pengene til at efterbehandle materialet fra Galathea-projekterne. »Vi giver det i hvert fald ikke væk. Men vi pukler med forskellige modeller lige nu, og efter jul gør vi status over udstyrets tilstand, hvad det kan bruges til og så videre«, siger Morten Meldgaard, der for øjeblikket befinder sig på Vædderen .