Abe-studier gør os klogere på menneskets evne til at samarbejde

Lyt til artiklen

Det lyder enkelt, at to mennesker giver hinanden en hånd og får løst en opgave, som de ikke ville kunne klare hver for sig. For eksempel at skubbe en bil i gang. Men denne evne til at kunne analysere og koordinere løsningen af en opgave er en af menneskets mest fundamentale egenskaber. Det kræver kognitive evner. Blandt andet en vis evne til at forudse, hvordan artsfællerne vil agere, og hvad der potentielt kan ske. Nu kommer britiske forskere med et nyt bud på, hvornår evnen til at samarbejde kan være opstået, på baggrund af studier af aber.

Dygtige til samarbejde
Det viser sig, at menneskeaber i form af chimpanser er ekstremt dygtige til at samarbejde ved at overveje en situation og finde løsninger – og ikke reagere instinktivt, som eksempelvis en myre gør.

»Vores studie viser, at chimpanser er mere strategiske i deres adfærd, at der foregår flere kognitive processer i retning af tænkning, end vi tidligere har kunnet påvise«, siger adfærdsforsker Alicia Melis ved det britiske University of Warwick, som har foretaget en række nye undersøgelser af evnen til holdsamarbejde blandt chimpanser i samarbejde med kolleger fra det det tyske Max Planck Institut for evolutionær antropologi.

Chimpanser blev i et forsøg sat sammen parvis og skulle skaffe sig frugt, som kun kunne fås ved avanceret samarbejde. Den ene skulle med en lille rive skubbe frugt i en plastbeholder hen på en lille platform Umiddelbart efter skulle den anden påvirke en udløsermekanisme med en pind for at tippe platformen, så frugterne kunne falde ned i bunden af beholderen. Det var den eneste måde, aberne kunne få frugterne ud på.

Det fandt chimpanserne hurtigt ud af. Begge kunne hver især udføre den andens opgave, hvis de fik riven frem for pinden og omvendt.

»Det er ikke påvist før, at de koordinerer og samarbejder så tæt for at løse en opgave. De støtter hinanden og udvikler en strategi. Det er avanceret. Jeg mener, det sker på så højt niveau, at det er beslægtet med menneskets evne til at gøre den slags ting«, siger Alicia Melis.

»Vi antager derfor, at det formentlig er en egenskab, der er erhvervet af en fælles forfader til begge arter«.

Vores nærmeste forfader

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her