Jeg kan stadig huske duften af nyfalden dug, det røde sommerhus og dagene, der strakte sig lige lange som en kat i solen. Fjernsynet kunne sjældent fange andet end snevejr, og jeg havde allerede læst alle jumbobøgerne, der stod i reolen.
Det var her i sommerhuset, at jeg som barn kedede mig mest. Men det var også her, jeg havde tid til at dagdrømme, fandt på nye lege og blev tvunget til at finde nye legekammerater, så vi sammen kunne udforske stranden og de uendelige grusveje.
