Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rød måne, blodmåne. Total måneformørkelse. Fænomenet kommer først igen om 33 år.
Foto: Thomas Borberg

Rød måne, blodmåne. Total måneformørkelse. Fænomenet kommer først igen om 33 år.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sker først igen i 2028: Se en total måneformørkelse mandag morgen, hvis vejret ikke driller

Først om et årti vil vi igen kunne opleve en total måneformørkelse i Danmark i hele den totale fase.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mandag morgen bliver sidste chance i næsten ti år.

Først nytårsaften i 2028 vil man igen kunne observere en rød fuldmåne i Danmark under hele den totalformørkede fase.

Men såfremt vejret arter sig i de tidlige morgentimer mandag, kan man i 62 minutter opleve årtiets sidste totale måneformørkelse.

Det er årets mest opsigtsvækkende astronomiske begivenhed, mener astrofysiker Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent ved DTU Space.

»Her glider fuldmånen gennem Jordens skygge og bades i orangerødt eller kobberrødt lys. Under måneformørkelser slipper Jordens atmosfære den røde del af solens lys igennem og afbøjer det, så det rammer månen«, siger han.

Den totale fase begynder kl. 5.41. Da står månen 20 grader over horisonten mod vest. Den totale del varer til kl. 6.44. Herefter glider månen over i Jordens halvskygge, og det røde skær forsvinder.

Under en total formørkelse rammes månen af kerneskyggen fra Jorden, som dækker for det meste af solens lys, bortset fra det rødlige, der afbøjes.

Derfor kan man opleve Jordens drabant hyllet i et farveskær, der kan spænde fra lyserød til orange eller dybrød.

En måneformørkelse opstår, når månen og solen står på linje med Jorden imellem sig. Den kan være total eller partiel (delvis).

Stod man på månen, ville man se Jorden dække en stadigt større del af solskiven. Jordskyggen bevæger sig hen over månens overflade med 50 kilometer i minuttet, skriver Videnskab.dk.

Jyderne får det svært

Vejrudsigten mandag morgen er desværre ikke god - i hvert fald ikke, hvis man bor i Jylland.

»Natten til mandag bliver det gradvist mere skyet, og mandag morgen bliver der nok sne og tøsne over Jylland, der går over i slud og regn på Vestkysten. I københavnsområdet bliver der nok ret mange skyer, men på Østsjælland og Bornholm er der mulighed for at se formørkelsen, siger meteorolog Dan Nilsvall, vagthavende på DMI.

Heller ikke på Fyn tegner vejret optimalt. Men der er stadig en mulighed for jyder og fynboer, tilføjer Dan Nilsvall.

»Man kan være heldig, at frontsystemet bevæger sig meget langsommere, end prognosen siger. Så der er en lille chance«, siger DMI-meteorologen.

Misser man mandagens himmelshow, og synes man, der er længe til 2028, er det også muligt at få de sidste syv minutter med af en totalformørket fuldmåne 7. september 2025.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden