Chefredaktøren på BMJ (British Medical Journal) er faret i flæsket på Facebook-topchefen Mark Zuckerberg. Det sker, efter at Facebook har censureret en af tidsskriftets artikler, der afslører sjusk og fusk med nogle af de data, der ligger til grund for godkendelsen af Pfizers coronavaccine.
Ifølge BMJ blev data forfalsket, patienter blev afanonymiseret, personalet var ikke tilstrækkeligt uddannet og var for langsomme til at reagere på problemer. Kvalitetskontrollen blev overvældet og kunne ikke følge med.



























