Meta, der driver Facebook, kan blive tvunget til at udlevere data om deres brugere, som kan sende amerikanske kvinder i fængsel for at bryde abortlovgivningen. Det samme gælder Google, Apple og Microsoft.
De enorme mængder sundhedsdata, der indsamles og opbevares af techgiganterne, kan gøre det til en smal sag for politiet at finde frem til kvinder, der har fået foretaget et indgreb.




























