Google har fjernet nyhedsartikler fra søgeresultaterne fra 1 procent af danskerne trods kritik fra brancheorganisationen Danske Medier. Og det får nu to af regeringens ministre til at gå ind i sagen med et skarpt formuleret brev til Googles topchef, Sundar Pichai, der bl.a. beskyldes for at forstærke misinformation af titusindvis af danskere, der bruges som uvidende og ufrivillige forsøgskaniner i Googles ’eksperiment’. Google bringer sågar fundamentale demokratiske værdier og normer i fare, skriver ministrene.
1 procent af Danmarks befolkning svarer til 60.000 personer. Når danskerne søger på internettet, leverer Google svaret mere end 9 af 10 gange.


























