Chipselskabet Nvidia har omsat for 56 procent mere i første kvartal af 2025 sammenlignet med året før.

Nvidias omsætning stiger trods lidt undervældende chipsalg

Nvidias omsætning er dermed steget med 56 procent i andet kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år. På billedet ses selskabets topchef, Jensen Huang. Foto: Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix
Nvidias omsætning er dermed steget med 56 procent i andet kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år. På billedet ses selskabets topchef, Jensen Huang. Foto: Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Chipselskabet Nvidia har haft en omsætning på 46,74 milliarder dollar i andet kvartal. Det svarer til lige under 300 milliarder kroner.

Det viser selskabets regnskab for andet kvartal, som er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Selskabets omsætning, der dermed overgår forventningerne, er steget med 56 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

På bundlinjen blev resultatet 25,78 milliarder dollar - svarende til mere end 165 milliarder danske kroner.

Nvidia laver mange af de mest populære mikrochips til at træne AI-modeller med. Derfor har stigende brug af kunstig intelligens gavnet det amerikanske selskab.

Ifølge MarketWire stiger omsætningen dog trods et lidt undervældende salg af selskabets AI-chips til datacentre.

På trods af Nvidias markante salgsvækst falder aktien i eftermarkedet i USA.

MarketWire skriver kort før klokken 23 dansk tid, at aktien falder 2,5 procent i eftermarkedet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her