Google og moderselskabet Alphabet fik torsdag stadfæstet en bøde på 4,1 milliarder euro (30,6 milliarder kroner) for at have overtrådt EU’s konkurrenceregler og misbrugt en dominerende position på markedet.
Dommen blev afsagt af EU-Domstolen, skriver AFP.
Google fik første gang i 2018 en lidt større bøde på 4,3 milliarder euro af EU-Kommissionen i sagen.
Ifølge Kommissionen havde Google udnyttet sin dominans ved at presse mobilproducenter, der brugte Googles styresystem Android, til at forinstallere Googles søgemaskine og Google-browseren Chrome på telefonerne.
Bøden blev senere sat en smule ned, og EU-Domstolen har nu stadfæstet afgørelsen.
ritzau




























