Det amerikanske techselskab Google vil indtil videre holde selskabets mest avancerede ai-model ’Gemini 4 Argon’ tilbage for brugere i den brede offentlighed.
I stedet vil modellen blot blive gjort tilgængelig for en udvalgt gruppe af cybersikkerhedseksperter.
Det skriver Koray Kavukcuoglu, der er Googles ledende ai-arkitekt, i et blogindlæg, hvor han præsenterer modellen. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
»Det kræver en gradvis tilgang at frigive avancerede ai-funktioner på dette niveau på en sikker måde, skriver Koray Kavukcuoglu.
Konkurrenten Anthropic har ligesom Google tidligere valgt at begrænse adgangen til selskabets mest avancerede ai-model, Claude Mythos, til et mindre antal brugere.
Bekymringer for sikkerheden ved kunstig intelligens er de seneste måneder taget til efter sager, hvor ai-agenter har været ude af kontrol og har hacket hjemmesider.
ritzau