Sulten? Put en pink græshoppe på gaflen
Spisemønstre. Vi ved det godt – insekter er både sund og miljørigtig mad. Men lækre? Tja...
Jinsoo An fra Kokiri Lab vil gerne hjælpe dem på vej ved hjælp af mixed reality. Hvis din datter kan lide lyserød, skal græshoppen måske have et lyserødt skær, når hun ser den gennem sin MR-brille, indtil hun vænner sig til dem. Eller måske skal græshoppen spises på en tropisk strand? Modsat: Hvis du spiser for meget vanilleis, skal den måske have et udseende eller en duft, der gør den lidt mindre appetitlig? Det sidste kalder han ’kåd afsky’ – en leg med følelserne, der langsomt skal ændre vores spisevaner og gøre os sundere.




























