Mark Zuckerberg vil virkelig gerne have Facebook udbredt i Kina. Virkelig, virkelig gerne.
Efter flere forsøg så det i 24 timer ud som om at riget i midten ville byde Facebook velkommen. Men så trak de kinesiske myndigheder alligevel tilladelsen. Da Zuckerberg gik i seng tirsdag aften i Californien skete det i forvisningen om, at hans livsprojekt endelig havde fået fodfæste på det kinesiske fastland. Da han stod op onsdag morgen havde både Reuters og New York Times bekræftet, at det heller ikke skulle lykkes denne gang.




























