Politikerne på Christiansborg bør hurtigst muligt indføre et princip om, at borgerne selv – og ikke techbranchen – ejer de data, der konstant bliver indsamlet om os.
Det er ifølge Thomas Damkjær Petersen, formand for ingeniørernes forening IDA, den vigtigste af anbefalingerne i en ny rapport om etiske dilemmaer i den ’højhastige’ udvikling af kunstig intelligens. Damkjær Petersen har stået i spidsen for den såkaldte Siri-kommission sammen med Ida Auken (R), der har arbejdet med problemstillingen i World Economic Forum.


























