Virtuelle valutaer så som Bitcoin, Ehtereum og Litecoin har taget verden med storm de seneste år. Selv om valutaen er virtuel, er den stadig reel. Og selv om pengene ikke eksisterer fysisk, koster det stadig flere millioner tons CO2 om året at producere.
En rapport, der blev udgivet mandag i tidsskriftet Nature Sustainability viser endda, at det koster lige så meget - og i nogle tilfælde mere - energi at producere en amerikansk dollar i kryptovaluta, end det gør at udvinde samme værdi i form af metaller som guld, kobber eller platin.


























