Google vinder EU-sag om ret til at blive gemt på internet

Foto: Charles Platiau/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Platiau/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Google kan ikke tvinges til at fjerne link til personfølsomme oplysninger på verdensplan, siger EU-Domstolen i en afgørelse tirsdag.

Den amerikanske it-gigant skal dog gøre det i EU's medlemslande, tilføjer domstolen i sin afgørelse.

Med andre ord kan EU-retten ikke beskytte EU-borgere uden for unionens grænser, når det gælder søgninger på personfølsomme data.

Sagen var rejst af CNIL, som er et fransk databeskyttelsestilsyn.

Tilsynet idømte for tre år Google en bøde på 100.000 euro (746.000 kroner) for ikke at ville fjerne følsomme oplysninger fra søgeresultater.

CNIL mente, at borgere måtte have 'ret til at blive glemt'.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her