Fremskridt inden for udviklingen af kunstig intelligens, AI, fremhæves som en vigtig faktor for ny udvikling.

Microsoft overgår Apple som verdens mest værdifulde selskab

Lyt til artiklen

Efter en lille kursstigning på en procent har softwareselskabet Microsoft overhalet Apple og er nu verdens højst vurderede børsnoterede selskab.

Fremskridt inden for udviklingen af kunstig intelligens, AI, fremhæves som en vigtig faktor for denne udvikling.

Microsoft er siden årsskiftet steget 3,3 procent i værdi og er i dag vurderet til 2887 milliarder dollar (omkring 19667 milliarder kroner). Det rapporterer CNN.

»Microsoft har en klart tydeligere retning, når det gælder kunstig intelligens. Selskabet har ydet en flot præstation ved at forklare, hvordan AI kommer til at øge dets vækst. Det siger David Katz, investeringschef i fondsmæglerselskabet Matrix Asset Advisors, til AP.

2023 blev et virkeligt godt år for Microsoft. Selskabets administrerende direktør, Satya Nadella, investerede mange milliarder dollar i AI - ikke mindst i kommercialiseringen af det. AI-værktøjer som ChatGPT blev taget i anvendelse i en række produkter, og selskabet var her forud for konkurrenterne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her