Jorden passerer gennem en kometbane, og mellem 21. og 23. april kan man se ekstraordinært mange stjerneskud.

Kig op: Kommende nætter kan bringe op til 20 stjerneskud i timen

Foto: Jens Mørch
Foto: Jens Mørch
Lyt til artiklen

Nætterne mellem tirsdag og torsdag topper den årlige meteorsværm Lyriderne, hvilket kan give muligheden for at se op til 20 stjerneskud i timen.

Det skriver TV 2 Vejr.

Lyriderne er blandt de ældste meteorsværme observeret i mere end 2500 år og stammer fra kometen Thatcher.

Jorden passerer årligt ind gennem baner fra tidligere meteorsværme, hvor man i sommerhalvåret har flere muligheder for at opleve stjerneskudfyldte nætter.

På sin bane rundt om Solen passerer Jorden gennem komet og asteroidebaner, hvor der kan kredse efterladte rester eller støvkorn. Levnene vil fremstå som stjerneskud på nattehimlen.

Hvis man ikke får set Lyriderne i år, skal man ikke ærgre sig. 5. maj vil meteorsværmen Eta-Aquariderne toppe.

En af de kraftigste meteorsværme er Perseiderne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her