Lyt til artiklen
Celine:
»Vi havde lukket huset ned efter aftenvagten, og telefondamen Marianne ville give mig et lift mod byen. Pludselig kommer der sådan tre indvandrerdrenge, og spørger, om vi har lukket. Ja, siger vi. De stiller sig helt vildt tæt på mig og spørger: »er det dig, der har været på arbejde?«
»Ej, det er det ikke«, siger jeg. De blev ved i dén dur. Det var ubehageligt, fordi jeg ikke vidste, hvad de ville. De var flere end os, og jeg følte mig meget sårbar, for jeg stod der i mit eget tøj og var på vej hjem. Det er den eneste gang, jeg har følt mig utryg«.
Loa: »Jeg har i en periode været rigtig paranoid over, at mine kunder ville komme hen til mig, hvis de mødte mig i byen. Hvis jeg skulle noget sammen med min familie for eksempel, eller på Roskilde Festival eller i byen. Jeg var bange for, at der lige pludselig ville komme én og siger: »Hey, dig kender jeg«. Det ville være det værste, der kunne ske«.
