Foto: Mie Brinkmann
Foto: MIE BRINKMANN

Foto: Mie Brinkmann

xml

Kapitel 4: Hemmelighederne på pigeværelset

På bordellets pigeværelse har kvinderne plads til at gøre nar ad kunderne - og til at tale om grænser.

xml

Bordellet lugter som en biograf. Det er en onsdag aften i september, og Skøge og Adriana har lavet popcorn.

Adriana ligger på sofaen med en halvtom skål i armen, mens Skøge kun nipper til sin. Begge ser trætte ud. Julie, som ellers plejer at være på vagt med Adriana, er der ikke.

»Hun blev dårlig og måtte gå hjem«, siger Skøge.

Den forklaring er ikke helt fyldestgørende, synes Adriana og uddyber:

»På slaget fire, da vi mødte ind, kom der én, der simpelthen havde sådan en kæmpepik, og han voldpulede hende, så hun fik så ondt, at hun var nødt til at stoppe for i dag«.

Skøge formoder, at manden er bordelrytter. Det er en mand, der udvælger sig en pige på forskellige bordeller og dukker op lige i starten af hendes vagt. Bordelrytteren er så grov ved hende, at hun ikke kan være sammen med andre den dag.

Men er det ikke i netop sådan en situation, man skal sætte en grænse, spørger jeg.

LÆS ARTIKEL

»Jo jo, det burde man«, svarer Adriana.

»Hvorfor sagde hun så ikke fra?«.

»Det ved jeg jo ikke. Det sker også, at man gør det, men nogle mænd glemmer bare at være forsigtige, når de bliver meget ophidsede. Som regel er det ikke af ond vilje, så hvad gør man lige dér?«.

Emnet interesserer hverken Adriana eller Skøge synderligt meget. Man må tage det sure med det søde, og lige nu synes Adriana i det hele taget, at det er surt at være på arbejde. Hun er stresset over det speciale, hun er ved at skrive på studiet, og kan ikke se, hvordan hun skal nå at aflevere til tiden.

Skøge er i gang med at ringe rundt til Bordellets piger for at høre, om der ikke er nogen, der vil bytte vagt med Adriana, så hun fremover kun skal arbejde i weekenden.

Intet uden glidecreme
De andre gider ikke tale mere om Julies oplevelse. Var det vold eller hændeligt uheld? Jeg møder ikke Julie igen og finder aldrig ud af, hvad hun selv synes, eller hvorfor hun i det hele taget bliver ved med at sælge sex to til tre gange om ugen.

Hun holdt op med at tænde på kunderne for flere år siden. Hun er blevet berørt af for mange - for mange, der ikke kunne finde ud af det - og for Julie er sex ikke længere noget særligt. Men hun har perfektioneret det show, pigerne opfører for kunderne, og når mændene køber sex hos hende, køber de også illusionen om, at hun tænder på dem, at hun gengælder deres følelser.

Julie har været i branchen det meste af sit voksenliv, og hun har tænkt sig at blive ved, så længe hun kan. Jeg har aldrig oplevet hende i dårligt humør, og hun siger, at hun nyder at give mændene den perfekte seksuelle oplevelse, at se dem nyde det.

»Adriana?«, spørger jeg.

»Ja?«. Hun er ved at tage stiletterne på for at gå ind til en kunde.

»Hvor mange af de mænd, som du er sammen med på sådan en vagt som i aften, har du lyst til?«

INTERVIEW

»Lystlyst?«. Hun sprøjter lidt parfume på. »Altså, jeg synes, man kan dele lyst op i to. Den naturlige lyst og glidecremelyst. Det er sjældent, at der kommer en mand, hvor jeg tænker 'oh wow'. Det er ikke Enrique Iglesias-typer, der besøger mig. Tit kører det hele på grund af glidecreme«.

Med tiden lærer man bare at finde et eller andet, der er rart, ved de fleste

»Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan det. Kan dyrke sex med nogen, man slet ikke tænder på”.

»Dem, jeg absolut ikke har lyst til, dem tager jeg heller ikke«, siger hun og er på vej ud af døren. »Med tiden lærer man bare at finde et eller andet, der er rart, ved de fleste. Men det er typisk ikke udseendet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et lignende svar har jeg tidligere fået fra Skøge. Men telefondamen, som jeg ellers kun kender som moderlig og snakkesaglig, virker presset i aften. Hun snerrer ad mig, når hun synes, jeg stiller dumme spørgsmål.

Skøge har i flere måneder haft sin yngste datter og hendes to små børn boende, og de daglige - og natlige - kampe med en nævenyttig toårig tærer på telefondamens kræfter.

Pigebesøg
Vi er i gang med at lægge lagener sammen, da det ringer på døren. Overvågningskameraet viser en pige, der holder en lille taske med begge hænder og vipper frem og tilbage på fødderne, så hestehalen hopper med. Et øjeblik senere dratter Loa omkuld i stolen ved telefondamernes bord.

»Puha, jeg er simpelthen så træt«.

»Har du røget igen?«, spørger Skøge. Lidt for sjov, lidt på mor-måden. »Du var helt skæv, da du mødte på arbejde i går«.

»Ja«, griner Loa, »selv om jeg havde drukket en masse appelsinjuice bagefter. Det var, fordi vi holdt premierefest på teatret i weekenden, og så havde vi lige lidt tilovers derfra. I dag er jeg bare helt smadret. Jeg skal også kun lige hente min makeuppung. Den kom jeg til at glemme i går«, forklarer den 22-årige.

En time senere sidder hun stadig i stolen. I pigerummet kan kvinderne læsse af på folk, de ikke møder til hverdag. Der bliver talt om sex, mænd og fremtidsplaner - og alt, der bliver sagt her, bliver her.

De 24 kvinder, der arbejder på Bordellet, har ikke meget andet til fælles end deres job. Nogle har en lang videregående uddannelse, andre har ingen overhovedet. Nogle er i 20‘erne, andre i 50‘erne. Nogle er gift, nogle har børn, og nogle går i byen hver weekend.

De fleste finder med tiden enkelte veninder i branchen, mens andre ligesom Loa gør en dyd ud af at holde sig på afstand.

Hende den kreative

»Jeg har ikke lyst til at være en del af det miljø, og jeg føler nogle gange, at jeg ikke passer helt ind«, siger hun. »Der er søde almindelige piger som Julie og Celine, men der er også dem, hvor jeg tænker: det eneste, vi har til fælles, er, at du kan lide pomfritter, og det kan jeg også«.

Når Loa alligevel bliver hængende, er det, fordi pigeværelset er det eneste sted, hvor hun kan tale om sit arbejde.

»Der er en enkelt af mine veninder, der ved, hvad jeg laver. Hun har selv kørt escort, men ellers kender mine venner mig kun som hende den kreative. Hvis det her kom frem…det ville ødelægge alt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Da Loa er på vej hjem, stopper hun op i døren et øjeblik.

»Hey«, siger hun. »Jeg har en nattevagt på lørdag. Der er altid gang i den. Du kan jo komme forbi, hvis du har lyst«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce