»Sidst jeg var ædru, var, da jeg var syg med halsbetændelse. Det er tretten dage siden«, bekender 23-årige Arne til kameraet.

Arne er bartender i en natklub i den bulgarske festby Sunny Beach og en af de unge danskere, der medvirker i TV3’s nye serie ’Sommer i Sunny Beach’.

Serien er endnu et reality-program, der skildrer danske unge som festaber, der scorer, horer og drikker sig i hegnet.

I ’Paradise Hotel’ på TV3 fulgte vi i foråret en flok unge danskere, der havde sex på kryds og tværs og blev plakatfulde på et luksushotel i Mexico.

I ’Singleliv’ på Kanal 4 forsøger unge singler iført selvbruner og stramme bukser lige nu at finde den eneste ene.

I ’Dagens mand’ på TV 2 kan ukræsne singler vinde en tur i byen. Og i ’De Unge Mødre’ på Kanal 4 kæmper teenagepiger med umulige spædbørn og parforhold.

Og som om det ikke var nok, fik yderligere to reality-programmer premiere i den forgangne uge.

På Kanal 5 kan man nu opleve kendissen Sidney Lee tylle bajere i ’Rock’n’Roll Camping’.

ANMELDELSESidney Lees campingtur er skod-tv af værste slags

Og på TV3 får vi om onsdagen et indblik i 18-årige Amalie Szigethys færden i serien ’Amalies Verden’.

Hun er kendt for i seneste sæson af ’Paradise Hotel’ at være kæreste med den 25-årige Peter og hadeveninde med 21-årige Stina.

Alt i alt en række danske tv-programmer, der giver et retvisende billede af den danske ungdom anno 2010. Eller hvad?

Redaktionen laver en rundringning.

Talentløs elite
Samfundsdebattør Morten Albæk, 35 år, er den første, der tager telefonen.

»Deltagerne udstiller deres egen fuldstændigt ukontrollerbare, umodne liderlighed, deres usunde drikfældighed og deres eget alt for hurtigt startede eksistentielle forfald«.

Det er deltagerne i ’Sommer i Sunny Beach’, Albæk taler om.

Viser programmet ikke bare, hvordan nutidens unge er?

»Nej, den unge generation, vi ser nu, er, sammenlignet med min generation, mere aktive i politiske partier, i ngo’er og frivilligt arbejde. Så den er hverken dårligere begavet eller har mindre potentiale end tidligere generationer. Tværtimod«.

Men det skulle man tro, når man ser dem i tv...?

»Ja. Dem, der i dag får eksponering i tv, er dem, der kan underholde – ikke dem, der har mere viden, bedre argumenter eller et stærkere perspektiv end gennemsnittet. De udgør en elite, der er kendetegnet ved at være talentløs. Tidligere har eliten været defineret ved politisk magt, ekstraordinære evner inden for videnskab, kunst og erhverv eller ved rigdom. Men her har vi at gøre med nogen, der ikke har anden magt end den, der ligger i, at de får al opmærksomheden«.

Er det de kommercielle tv-kanalers skyld?

»Nej, de udnytter bare et habitus i markedet. Den talentløse elite er et produkt af, at vi som voksne mennesker har mistet vores fundamentale kvalitetsbevidsthed. Det burde være sådan, at vi som forældre stillede os op foran skærmen og sagde til vores børn: ’Undskyld mig, min kære, men jeg vil ikke have, at disse programmer rammer din hjernebark’«.

Et problem for de unge
Sofie Rye, 22 år, er formand i Yngresagen, en politisk neutral landsorganisation, der bl.a. arbejder for »at nuancere den til tider stereotype fremstilling af unge«, som det hedder i foreningens manifest.

Sofie Rye – er det den danske ungdom, vi ser i de tv-programmer?

»Nej, og det er et problem for os. Jeg møder tit ældre mennesker, der er overbeviste om, at det er sådan, unge mennesker er i dag. At vi er vildt forkælede og kun går op i sprut og sex«.

Er det ikke rigtigt?

»Mange unge går i byen og fester, og det skal de blive ved med. Men det er kun en meget lille procentdel, der passer ind i det billede, vi kender fra de programmer. Det er problematisk, fordi generationerne i dag kommunikerer igennem medierne. De ældre kender os fra tv, og vi kender dem fra tv. Og det er et problem, hvis vi vil have en ungdomsstemme, der bliver taget seriøst i befolkningen og blandt politikerne«, siger Sofie Rye.

Ikke mediernes skyld
Sociolog Eva Steensig forstår godt bekymringen:

»Det er et meget ensidigt og ikke særligt flatterende billede af ungdommen, som ældre kan få igennem disse programmer. Selvfølgelig er det ikke fyldestgørende for den danske ungdom«.

Er det mediernes skyld?

»Nej, jeg mener ikke, at man kan give medierne ansvaret for kommunikationen mellem generationer. Hvis de unge er bekymrede over, hvad de ældre tænker, kunne de starte med at tage kontakt til deres bedsteforældre«, siger Eva Steensig.

Pligt til at underholde
’Sommer i Sunny Beach’ og ’Paradise Hotel’ bliver sendt på TV3. Vi kommer igennem til programdirektør Pil Gundelach Brandstrup.

Pil Gundelach Brandstrup – giver jeres programmer et retvisende billede af danske unge i dag?

»Nu skal vi huske på, at der er store dele af de programmer, der ikke handler om fest, alkohol og sex…«.

Men det er da helt centrale temaer i både ’Sommer i Sunny Beach’ og Paradise Hotel…

»Nej, det mener jeg ikke, men det er selvfølgelig det, der er fokus på i pressen. F.eks. handler et program som ’Sommer i Sunny Beach’ lige så meget om at være væk hjemmefra uden familien, om venskaber og spirende forelskelser og om få en dagligdag til at fungere et sted som Sunny Beach«.

Er du enig i, at det ikke er ’de hurtigste knallerter på kajen’, der får sendetid på TV3?

»Det mener jeg ikke, man kan sige noget generelt om. Der er mange forskellige unge mennesker med i vores programmer. I ’Sommer i Sunny Beach’ er der f.eks. en, der skal til at læse jura. Men det er jo yngre mennesker, og derfor møder vi dem også på et stadie i deres liv, hvor de ikke nødvendigvis er i gang med en uddannelse, og hvor deres liv har et andet omdrejningspunkt. Men det betyder ikke, at de er uintelligente«.

Yngresagen mener, at det er problem, at ældre generationer i dag får et forkert indtryk af de unge mennesker, som I tegner. Har de ikke en pointe?

»TV3 vil og skal ikke tegne et dækkende billede af danske unge. Det har vi sådan set aldrig påstået er vores formål. Vi har en pligt til at underholde vores seere, og det synes jeg, vi gør, både med ’Sommer i Sunny Beach’ og ’Paradise Hotel’«.

Så fordi TV3 er en kommerciel tv-station, er I ikke forpligtet til at give et dækkende billede af ungdommen?

»Præcis. Men du må ikke misforstå mig. Underholdning kan sagtens give noget igen. Vores programmer bliver blandt andet brugt som skolemateriale og som oplæg til debat blandt unge om, hvad der er i orden og ikke i orden at gøre«, siger programdirektør Pil Gundelach Brandstrup.