Er unge virkelig så dumme?
Tidens tv-programmer fremstiller unge som festaber, der scorer, horer og drikker sig i hegnet. Er det et retvisende billede?
| AF Kenneth Lund og Mette Albæk |
»Sidst jeg var ædru, var, da jeg var syg med halsbetændelse. Det er tretten
dage siden«, bekender 23-årige Arne til kameraet.
Arne er bartender i en natklub i den bulgarske festby Sunny Beach og en af de
unge danskere, der medvirker i TV3’s nye serie ’Sommer i Sunny Beach’.
Serien er endnu et reality-program, der skildrer danske unge som festaber, der scorer, horer og drikker sig i hegnet.
I ’Paradise Hotel’ på TV3 fulgte vi i foråret en flok unge danskere, der havde
sex på kryds og tværs og blev plakatfulde på et luksushotel i Mexico.
I ’Singleliv’ på Kanal 4 forsøger unge singler iført selvbruner og stramme
bukser lige nu at finde den eneste ene.
I ’Dagens mand’ på TV 2 kan ukræsne singler vinde en tur i byen. Og i ’De Unge
Mødre’ på Kanal 4 kæmper teenagepiger med umulige spædbørn og parforhold.
Og som om det ikke var nok, fik yderligere to reality-programmer premiere i
den forgangne uge.
På Kanal 5 kan man nu opleve kendissen Sidney Lee tylle bajere i ’Rock’n’Roll
Camping’.
ANMELDELSESidney Lees campingtur er skod-tv af værste slags
Og på TV3 får vi om onsdagen et indblik i 18-årige Amalie Szigethys færden i serien ’Amalies Verden’.
Deltagerne udstiller deres egen fuldstændigt ukontrollerbare, umodne liderlighed, deres usunde drikfældighed og deres eget alt for hurtigt startede eksistentielle forfald
Morten Albæk
Hun er kendt for i seneste sæson af ’Paradise Hotel’ at være kæreste med den
25-årige Peter og hadeveninde med 21-årige Stina.
Alt i alt en række danske tv-programmer, der giver et retvisende billede af
den danske ungdom anno 2010. Eller hvad?
Redaktionen laver en rundringning.
Talentløs elite
Samfundsdebattør Morten Albæk, 35 år, er den første, der tager telefonen.
»Deltagerne udstiller deres egen fuldstændigt ukontrollerbare, umodne
liderlighed, deres usunde drikfældighed og deres eget alt for hurtigt
startede eksistentielle forfald«.
Det er deltagerne i ’Sommer i Sunny Beach’, Albæk taler om.
Viser programmet ikke bare, hvordan nutidens unge er?
»Nej, den unge generation, vi ser nu, er, sammenlignet med min generation,
mere aktive i politiske partier, i ngo’er og frivilligt arbejde. Så den er
hverken dårligere begavet eller har mindre potentiale end tidligere
generationer. Tværtimod«.
Men det skulle man tro, når man ser dem i tv...?
»Ja. Dem, der i dag får eksponering i tv, er dem, der kan underholde – ikke
dem, der har mere viden, bedre argumenter eller et stærkere perspektiv end
gennemsnittet. De udgør en elite, der er kendetegnet ved at være talentløs.
Tidligere har eliten været defineret ved politisk magt, ekstraordinære evner
inden for videnskab, kunst og erhverv eller ved rigdom. Men her har vi at
gøre med nogen, der ikke har anden magt end den, der ligger i, at de får al
opmærksomheden«.
Er det de kommercielle tv-kanalers skyld?
»Nej, de udnytter bare et habitus i markedet. Den talentløse elite er et
produkt af, at vi som voksne mennesker har mistet vores fundamentale
kvalitetsbevidsthed. Det burde være sådan, at vi som forældre stillede os op
foran skærmen og sagde til vores børn: ’Undskyld mig, min kære, men jeg vil
ikke have, at disse programmer rammer din hjernebark’«.
Et problem for de unge
Sofie Rye, 22 år, er formand i Yngresagen, en politisk neutral
landsorganisation, der bl.a. arbejder for »at nuancere den til tider
stereotype fremstilling af unge«, som det hedder i foreningens manifest.
Sofie Rye – er det den danske ungdom, vi ser i de tv-programmer?
TV3 vil og skal ikke tegne et dækkende billede af danske unge. Det har vi sådan set aldrig påstået er vores formål
Pil Gundelach Brandstrup
»Nej, og det er et problem for os. Jeg møder tit ældre mennesker, der er
overbeviste om, at det er sådan, unge mennesker er i dag. At vi er vildt
forkælede og kun går op i sprut og sex«.
Er det ikke rigtigt?
»Mange unge går i byen og fester, og det skal de blive ved med. Men det er kun
en meget lille procentdel, der passer ind i det billede, vi kender fra de
programmer. Det er problematisk, fordi generationerne i dag kommunikerer
igennem medierne. De ældre kender os fra tv, og vi kender dem fra tv. Og det
er et problem, hvis vi vil have en ungdomsstemme, der bliver taget seriøst i
befolkningen og blandt politikerne«, siger Sofie Rye.
Ikke mediernes skyld
Sociolog Eva Steensig forstår godt bekymringen:
»Det er et meget ensidigt og ikke særligt flatterende billede af ungdommen,
som ældre kan få igennem disse programmer. Selvfølgelig er det ikke
fyldestgørende for den danske ungdom«.
Er det mediernes skyld?
»Nej, jeg mener ikke, at man kan give medierne ansvaret for kommunikationen
mellem generationer. Hvis de unge er bekymrede over, hvad de ældre tænker,
kunne de starte med at tage kontakt til deres bedsteforældre«, siger Eva
Steensig.
Pligt til at underholde
’Sommer i Sunny Beach’ og ’Paradise Hotel’ bliver sendt på TV3. Vi kommer
igennem til programdirektør Pil Gundelach Brandstrup.
Pil Gundelach Brandstrup – giver jeres programmer et retvisende billede af danske unge i dag?
Jeg møder tit ældre mennesker, der er overbeviste om, at det er sådan, unge mennesker er i dag
Sofie Rye
»Nu skal vi huske på, at der er store dele af de programmer, der ikke handler
om fest, alkohol og sex…«.
Men det er da helt centrale temaer i både ’Sommer i Sunny Beach’ og
Paradise Hotel…
»Nej, det mener jeg ikke, men det er selvfølgelig det, der er fokus på i
pressen. F.eks. handler et program som ’Sommer i Sunny Beach’ lige så meget
om at være væk hjemmefra uden familien, om venskaber og spirende
forelskelser og om få en dagligdag til at fungere et sted som Sunny Beach«.
Er du enig i, at det ikke er ’de hurtigste knallerter på kajen’, der får
sendetid på TV3?
»Det mener jeg ikke, man kan sige noget generelt om. Der er mange forskellige
unge mennesker med i vores programmer. I ’Sommer i Sunny Beach’ er der
f.eks. en, der skal til at læse jura. Men det er jo yngre mennesker, og
derfor møder vi dem også på et stadie i deres liv, hvor de ikke nødvendigvis
er i gang med en uddannelse, og hvor deres liv har et andet
omdrejningspunkt. Men det betyder ikke, at de er uintelligente«.
Yngresagen mener, at det er problem, at ældre generationer i dag får et
forkert indtryk af de unge mennesker, som I tegner. Har de ikke en pointe?
»TV3 vil og skal ikke tegne et dækkende billede af danske unge. Det har vi
sådan set aldrig påstået er vores formål. Vi har en pligt til at underholde
vores seere, og det synes jeg, vi gør, både med ’Sommer i Sunny Beach’ og
’Paradise Hotel’«.
Så fordi TV3 er en kommerciel tv-station, er I ikke forpligtet til at give
et dækkende billede af ungdommen?
»Præcis. Men du må ikke misforstå mig. Underholdning kan sagtens give noget
igen. Vores programmer bliver blandt andet brugt som skolemateriale og som
oplæg til debat blandt unge om, hvad der er i orden og ikke i orden at
gøre«, siger programdirektør Pil Gundelach Brandstrup.
Se også
- Hvorfor møder man kun de dumme og selvoptagne på tv? 12. mar 19.11
- Hvor er denne generations »Vil du se min smukke navle«? 03. jul 09.30
- Ny webportal hylder den unge, kloge debat 15. jun 09.04
- Kommentar: Tv udhuler kendis-begrebet 28. sep 19.30
- Amalie: Jeg tester mit eget liv af 25. sep 13.54
- DR vinker farvel til teenagerne 25. sep 11.54
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Guide: Københavns bedste havnespots
ibyen anbefaler
-
19. maj. 2012 KL. 08.41 Biografen Falkens øje
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
-
19. maj 00.26
-
18. maj 20.15
-
18. maj 11.23
-
18. maj 09.05
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
22. maj 08.45
-
21. maj 10.34
-
19. maj 20.37
-
22. maj 00.01
-
22. maj 08.59
-
21. maj 10.47
-
22. maj 10.42
-
22. maj 08.55
-
21. maj 20.28
-
21. maj 15.37
Mest læst i går
-
21. maj 10.34
-
20. maj 21.03
-
21. maj 10.47
-
20. maj 20.09
-
19. maj 20.37
-
20. maj 20.10
-
19. maj 18.55
-
21. maj 00.01
-
21. maj 20.28
-
21. maj 00.01
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR