Det er jo magi«, sagde jeg, da jeg stod med mit første surdejsbrød, der var puffet op til dobbelt størrelse og indeholdt store lufthuller. »Nej, det er bare biokemi«, replicerede min mesterlærer tørt. Og det er jo rigtigt.

For det, der virker som smagsmirakler i køkkenet, er egentlig bare heldigt og veludførte kemiske eksperimenter, hvor temperatur, tid og mængde spiller perfekt sammen. Det kom jeg til at tænke på, da jeg for nogle uger siden var inviteret til en middag.