Her er 2010-statusrapporten over, hvor godt medlemmerne af magtens top – ministrene – har klaret sig logisk og argumentationsteoretisk.
I opregningen fra 1-10 går udviklingen fra slem mod værst.
Tendensen er desværre, at jo mere magt en minister har, jo mere tumpet bliver der argumenteret.
1) Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V)
JydskeVestkysten bemærkede (16.3.), at den nystartede forsvarsminister ikke havde seneste bulletiner.
I et svar til Berlingske Tidende blev det afsløret, hvordan ministeren ikke vidste, at Tønder Kaserne for længst var lukket, og således ville hun heller ikke udstede en garanti for dens bevarelse!
En ny minister skal ikke have sat sig ind i alt, men når man selv har været med i beslutningen om at lukke kasernen, kan det undre.
2) Miljøminister (tidligere indenrigs- og socialminister) Karen Ellemann (V).
Som nytiltrådt liberal socialminister ved kalenderårets start forsøgte Karen Ellemann sig med at forbyde forældre selv at smøre madpakker til deres institutionsbørn, selvom ordningen var frivillig:
Forældre, der ikke havde til sinds at underlægge sig madordningen, kunne så blot holde deres børn hjemme, og, fortsætter hun (12.1.) på TV 2:
»Jeg synes, det er en god idé, at børn skal have mad som en del af kerneydelsen i daginstitutionen, og det har jeg tænkt mig at holde fast i«.
Det standpunkt ændrede hun (13.1.).
Så var der vindmøllerne i Østerild, og nu er Kemiske Karen kommet, men lad hende ligge.
LÆS OGSÅ Karen Ellemann: »Det er en møghamrende ærgerlig fejl«
3) Skatteminister Troels Lund Poulsen (V).
Til B.T. (12.7.), netop som Lund Poulsen har overtaget skatteministertaburetten, forklarer han:
»Der ligger guld på gaden og venter på at blive samlet op. Hvis vi skal have et stærkt velfærdssamfund, må alle – rig som fattig – betale«.
Med den selvmodsigende indsigt er det ikke et under, at Kristian Jensen måtte gå over til ’Vild med dans’.
4) Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
I Information (13.2.) under overskriften ’Jeg er helt ligeglad med, hvad folk vælger – bare de vælger i frihed’ forklarer beskæftigelsesministeren:
»Jeg kommer ud af en selvstændighedskultur, kan man sige. Jeg har altid haft helt frie rammer, og det betyder også, at det aldrig har været et spørgsmål for mig, hvor jeg stod politisk. Jeg har grundlæggende altid været Venstre«.
Hvorfor stemmer alle så ikke Venstre, nu hvor man er ligeglad med, hvad folk vælger, »bare de vælger i frihed«?
Vælger man i frihed, er man åbenbart determineret til Venstre, som Støjberg forkynder. Determinisme er ikke frihed.
5) Sundhedsminister Bertel Haarder (V).
I Berlingske (13.10.) insisterer Haarder på, at rigsrevisor Otbo selv udformede et notat til statsrevisorerne, der bekræfter, at han (Otbo) ikke havde udbedt sig den omstridte rapport
Sundhedsminister Haarder ræsonnerer:
»I sammenfatningen i hans brev skriver han, at »havde jeg været vidende om rapporten i beretningsforløbet, ville jeg have insisteret på at få den udleveret«. Med de ord har han jo bekræftet, at han ikke bad om det«.
Tilsvarende, hvis Skat havde vidst, at der var dokumentation for, at Karl Klump lavede sort arbejde for Søren Smut, så ville de udbede sig dokumentationen.
Da Skat ikke har udbedt sig dokumentationen bekræfter Skat hermed, at Karl Klump ikke laver sort arbejde for Søren Smut!
Blændende ræsonnement.
6) Undervisningsminister Tina Nedergaard (V).
Ved fremlæggelsen af Pisa-undersøgelsen (7.12.) skulle undervisningsministeren redegøre for, hvorledes fagligheden i folkeskolen sikres, nu hvor kommunerne samtidig skulle have mulighed for at etablere skoleklasser, der overstiger det nuværende elevloft på 28.
Regnestykket lyder:
»Hvis man sidder 15 elever i en klasse og 16 i klassen ved siden af. Så er der faktisk to lærere til rådighed for de i alt 33 elever, der så må være«.
7) Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
22.4. går integrationsministeren på Folketingets talerstol og siger:
»Jah, øh, uden at starte med at være polemisk mod dem, der taler om høringsfrister, demokrati og ytringsfrihed, men bare føle mig inspireret, fordi de to ting har selvfølgelig ikke noget med hinanden at gøre«.
Det er ikke tre ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, kun to.
Frit kan man vælge, om det er høringsfrister og ytringsfrihed, der ikke hører sammen, eller høringsfrister og demokrati, eller demokrati og ytringsfrihed, som ikke har noget med hinanden at gøre.
8) Fødevareminister Henrik Høegh (V).
23.2. rapporterer Ekstra Bladet, at Høegh hverken er bange for tilsætningsstoffer eller parfume i maden; det må forbrugerne selv være opmærksomme på, og fortsætter:
»Det er vigtigt at være bevidst forbruger og ikke bevidstløs forbruger. Madsminke og tilsætningsstoffer er jo typisk i de meget billige produkter, som netop er billige, fordi de i bund og grund består af rester«.
Det var, før fødevareministeren blev reklamesøjle for SuperBest – en bedrift, han inkasserede en mellemsvær næse for uddelt af statsministeren.
9) Udenrigsminister Lene Espersen (K).
Under ’Mailgate’ (Pol. 30.9.) forsvarede Espersen sin letsindige omgang med sandheden:
»Hvis du går ned og lytter til, hvordan debatten er i folketingssalen, så vil du opleve, at politikerne i forbavsende høj grad ikke svarer på det, de bliver spurgt om«.
Når de andre politikere ikke besvarer de spørgsmål, de får stillet, så kan man ikke forvente, at ministeren besvarer de spørgsmål, hun får.
Og når alle andre gør noget åndssvagt, så er det både berettiget og acceptabelt, at man selv gør det – også når man er minister og det bliver ulovligt.
10) Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
I Folketinget (26.6.) forklarer Lars Løkke Rasmussen regeringens skattepolitik:
»Så har vi altså valgt at lave et system, hvor man skal aflevere lidt mindre, end man gjorde før. Det er det, vi har valgt, og det fører selvfølgelig til at, øhhh, dem, der tjener mere og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja, de afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre ...«.
Ingen forklaring påkrævet – den skulle være klar for enhver.
Her er tale om en statsminister, et statsoverhoved, en vært, der ved COP15 sidste år ved denne tid på engelsk bekendtgør »I know, I’m banging the table« og senere fortsætter til FN-forsamlingen »... I’m not familiar with the regulations in this system ...«.
En forklaring/oversættelse af Løkke Rasmussens ubehjælpsomme skoleengelsk er på sin plads: »Jeg ved godt, at jeg knepper bordet«, og selvom jeg er mødeleder her ved FN-topmødet, så »... er jeg ikke fortrolig med reglerne i dette system«!
Senest (15.12.) er statsministeren angiveligt i færd med at »bide sig selv i tungen«, da han ikke kan dokumentere en påstand om, at S-ministre betalte sig fra ventelister på hospitaler.
LÆS OGSÅ Løkke mangler bevis i sygehussag
Så er det godt, at andre ministre og embedsværket kan dokumentere påstanden om, at han selv har betalt sig fra det.
Suk!
fortsæt med at læse
