Den australske iværksætter Gus Murray skal forlade Danmark. Selv om han har en masters fra Copenhagen Business School og har arbejdet i Danmark i adskillige år.

Murray, der er en velkendt skikkelse blandt iværksættere og virksomhedsudviklere, havde indtil for nylig et greencard, en særlig arbejdstilladelse, der kun gives til højtuddannede udlændinge.

Ordningen så dagens lys i 2009, i høj grad som et resultat af Murrays egen stræben efter at få en arbejdstilladelse, der gav ham mulighed for at gå uden om traditionelt arbejde og arbejde som konsulent og iværksætter.

Men Murrays greencard-visum blev trukket tilbage på grund nogle forlagte papirer og mangel på kommunikation mellem Københavns Kommune og Integrationsministeriet. Og selv om Murray brugte de rigtige kanaler til at få renset sit navn, blev hans klagesag afvist.

LÆS MEREUdvist 'luksusindvandrer' får forlænget sit ophold

Mange udlændinge, der flytter til Danmark, ved udmærket godt, hvor svært det er at få ophold i landet. Høje gebyrer for visumansøgninger, arbejdstilladelser og familiesammenføring peger alt sammen i den retning.

De forhindringer, ikke EU-borgere løber panden imod, hvad enten de kommer fra eftertragtede vestlige lande eller ej, virker nedslående og demotiverende på de fleste velstående og hårdtarbejdende migrantarbejdere, der gerne vil bidrage til det danske samfund og dansk økonomi.

Én fejl og man er, som det skete for Murray, smidt på porten, selv efter flere års tilværelse og arbejdsliv i Danmark, hvor man både aktivt og engageret har bidraget til samfundet.

Nogle mener, at det tilhører petitesseafdelingen at være bekymret for en hvid veluddannet vestlig udlændings skæbne. For når det kommer til stykket, lyder argumentet, skal han nok klare sig, hvis han bliver sendt hjem til Australien.

Men Murrays historie er netop en af dem, der burde få de røde alarmklokker til at ringe. Hvis dygtige veluddannede indvandrere, der både har arbejdserfaring og et aktivt og støttende socialt netværk i ryggen, sparkes ud af Danmark, hvad sker der så med de angiveligt mindre eftertragtede udlændinge?

Hvis en mand, der har tusindvis af menneskers online-opbakning på sin ’Support Gus’-kampagne (http://supportgus.dk) smides ud af Danmark, hvordan går det så mennesker med mindre tilknytning til Danmark, færre jobmuligheder og svagere sociale bånd?

I mange tilfælde er den eneste måde at få et nyt visum eller arbejdstilladelse på at forlade Danmark og søge igen. Men mange udlændinge har ikke økonomisk mulighed for at gøre det. Det er også usikkert, om et udløbet visum forringer chancerne for at få en ny opholdstilladelse senere.

»Danmark er ikke regeringen. 6.000 mennesker støtter mig på Facebook, og det siger mere om, hvad Danmark er, end hvad bureaukratiet gør. Hvorfor skulle jeg dog vende ryggen til mit netværk af venner og støtter?«, spørger Murray.

Som for mange andre i en lignende situation, er svaret enkelt. Murray har ikke lyst til at vinke farvel til sit arbejdsliv og privatliv i Danmark. Men der ser ikke ud til at være nogen anden udvej.

Murrays sag er langt fra en undtagelse. Da jeg talte med ham fredag formiddag, indrømmede han uden at blinke, at hans sag er vand i sammenligning med andre. Han fortalte historien om en australsk veninde, der har arbejdet i København i ni år og boet her med sin danske mand og to børn.

Trods dansk efternavn og mangeårigt arbejdsliv i to store danske virksomheder, fik hun for nylig afslag på at få sit visum forlænget. Hun fik at vide, at hendes tilknytning til Danmark var for svag. Mens du læser dette debatindlæg, er hun og familien, der har været bosat her i små ti år, ved at planlægge at flytte til Australien.

»Hvis hun ikke bliver betragtet som en integreret udlænding, kan jeg lige så godt opfattes som turist«, siger Murray spottende.

Når embedsmænd og eksperter klager over hjerneflugten fra Danmark, glemmer de af og til at nævne, at sociale, økonomiske og politiske forhindringer gør, at mange veluddannede og dygtige danskere reelt overvejer at flytte til udlandet med deres udenlandske samlever.

Murrays danske kæreste, der har en betragtelig arbejdserfaring, er ved at undersøge jobmuligheder i Sydney, hvis det uundgåelige skulle ske. Min egen samlever, endnu en højtuddannet og iværksætterorienteret dansker, der introducerede mig til Murray, flytter tilbage til USA sammen med mig, lige så snart det er muligt.

Jeg har kæmpet for at blive erhvervsmæssigt beskæftiget i København, og han er frustreret over at skulle betale tusindvis af kroner for privilegiet, det er at bo i sit fødeland med sin udenlandske ægtefælle. Det er let at føle sig forrådt, når ens eget land gør det usædvanligt svært, eller i Murrays tilfælde, ligefrem umuligt, at bo og arbejde her med den, man elsker.

Murrays sag er ulykkelig, men også et godt redskab til at diskutere udlændingeloven i Danmark og den dobbeltmoral, det er, når det offentlige siger, at udenlandske iværksættere er eftertragtede kandidater til visum og opholdstilladelse.

For med så mange bureaukratiske forhindringer, kan man spørge, om det virkelig er rigtigt, at dygtige veluddannede udenlandske iværksættere er velkomne i Danmark? Murrays sag viser også, at kommunikationen mellem ministerier og embedsmænd trænger til et eftersyn, og at forbedringer nok er på sin plads.

Uanset om Murray ender med at blive smidt ud af Danmark eller ej, håber han, at hans sag vil bane vejen for andre udlændinge i fremtiden, gøre det lettere for dem at finde rundt i systemet og kæmpe for deres rettigheder.

Det virker som om, det kun er fremmede med stærke bånd til Danmark, der nogensinde vil kunne ændre systemet. Det er bare en skam, at mange af os ikke bliver her til det sker.

Oversættelse: Frederikke Ingemann Hansen