Han udstråler alt andet end jævn folkelighed. Den 30-årige Morten Messerschmidt er en enestående blanding af populær provokation og elitær arrogance.

Han gør en dyd ud af sin gammelkloge og konservative, ja, næsten aristokratiske, fremtoning. Ofte iført hat og svært bevæbnet med juridiske spidsfindigheder.

Og så er han en omvandrende modsætning: globalt begejstret, men samtidig spidskandidat for Dansk Folkeparti til Europaparlamentet, hvor han blev valgt ind i 2009 med 284.500 personlige stemmer. Han bor sammen med den 53-årige bakkesangerinde Dot Wessmann, men elsker også klassisk musik.

Morten Messerschmidt, hvad var det, der gav dig din politiske gnist?

»På en skoleudflugt i 4. klasse var vi i Danmarks Radios Koncertsal for at høre en koncert med den finske dirigent Leif Segerstam. Det blev en voldsom oplevelse. Det fascinerede mig. Mine klassekammerater brød sig ikke om klassisk musik. Men musikken åbnede en ny verden for mig«.

»Allerede dengang tog jeg et opgør med min klasse og med resten af skolen, fordi jeg insisterede på, at Mozart og Beethoven er mere cool end moderne musik. Trangen til at gå egne veje ligger i mit dna«.

Kontrær - på den positive måde
Du kan godt lide at være på tværs?

»Ja, jeg har altid været kontrær, på den positive måde. Hvis andre ikke forstår noget, så vil jeg gerne forsøge. Og hvis andre ikke kan lide noget, så vil jeg gerne grave dybere«.

Hvordan opstod din politiske interesse?

»Jeg blev opfordret til at begynde på Sankt Annæ Gymnasium på grund af mine musikalske interesser. Dengang gik jeg både til klaverundervisning, sangundervisning og musikteori. Det sidste var ret usædvanligt, i så ung en alder, så jeg skulle kæmpe for at få faget oprettet. Så jeg har også nydt godt af offentlig støtte. Men på Sankt Annæ mødte jeg for alvor det der venstreorienterede miljø. Det provokerede mig for alvor, og så meldte jeg mig ind i DF«.

Du må have skilt dig meget ud. Blev du mobbet?

»Det er klart, at jeg har mistet nogle venskaber i løbet af processen. Men jeg har aldrig manglet venskaber. Tilbage i folkeskolen syntes folk måske nok, at jeg var lidt underlig. Men jeg har altid været bevidst om at kombinere mine interesser med også at være med til f.eks. fodbold i frikvartererne. Det kan godt være, at de andre i folkeskolen betragtede det, jeg gjorde, som nørdet. Men fordi jeg kombinerede mange interesser, blev jeg aldrig selv nørden«.

»Tværtimod var jeg ret populær, ikke mindst fordi jeg havde en Teenage Mutant Ninja Turtles-samling. De var vildt populære dengang, og ved enhver gavelejlighed havde jeg sørget for kun at ønske mig Teenage Mutant Ninja Turtles. Det gjorde mig til en populær legekammerat«, siger han med et grin.

Ikke en typisk DF’er
Morten Messerschmidt voksede op i et middelklassemiljø i Frederikssund. Han boede sammen med en enlig mor, indtil han blev 10 år gammel, hvor moderen mødte en ny mand. Allerede fra barnsben fik han derfor stort ansvar og samtidig selvtillid til at gå egne veje.

»Mine forældre gik fra hinanden, da jeg var helt spæd, så jeg voksede op alene med min mor. At jeg voksede op uden far gjorde, at jeg hurtigt blev uafhængig. Jeg har altid klaret mange ting selv, og det har kun inspireret mig til at gøre mere og mere«.

Er du opdraget til at diskutere politik?

»Ja, min mor var jo SF’er, og i årene omkring Maastricht-afstemningerne lagde hun bestemt ikke skjul på sin EU-modstand. EU er noget, vi altid har kunnet mødes om at kritisere. Vi har ganske vist haft mange diskussioner gennem årene, men jeg tror efterhånden, hun har kapituleret«.

Du var tidligt ude. Du var i hvert fald ikke særlig gammel ved EU-afstemningerne?

»Jeg var 11 år, da Maastrichttraktaten i 1992 blev sendt til folkeafstemning første gang. Men jeg blev straks dybt fascineret af den politiske konflikt. Når befolkningen splittedes lige over, var det jo udtryk for, at EU-debatten indeholdt meget kontraststof - og det tænder mig. Jeg kan godt lide den ånd, den politiske kamp«.

Folkemasserne blev mobiliseret
Som 11-årig må det da have været ret begrænset, hvor meget du forstod af indholdet i Maastricht?

»Både-og. Men det blev i hvert fald katalysatoren for mit politiske engagement. For uanset at det blev et ja i Frankrig og et nej i Danmark, så blev folkemasserne mobiliseret. EU-politikken blev en vækkelse for min generation«.

Mit forbillede

Morten Messerschmidt, hvem er dit forbillede?

»Tenoren Luciano Pavarotti er mit forbillede ud i at stræbe, kæmpe, forfine og kompromisløst insistere både over for sig selv og sine medmennesker. Det er naturligvis et helt andet arbejdsfelt – men det at kæmpe videre trods modstand og aldrig lade sig trykke, aldrig lade sig gå på eller hindre er en enorm inspiration«.

Hvorfor er du ikke blevet proeuropæisk og globalt orienteret som de fleste af dine jævnaldrende?

»Jeg er ikke imod Europa. Slet ikke. Jeg tror blot, at jeg har raffineret synspunktet. Globalisering er noget af det mest fantastiske, der er sket for verden; at man kan rejse og udveksle information frit: Det er jo en fordel for alle, der ønsker en fri verden. Og jeg står fuldstændig klippefast på frihedens idealer«.

LÆS OGSÅMesserschmidt: Drop rejser til Tyskland

Du lyder ikke så Dansk Folkeparti-agtig …

»Jeg er måske ikke en typisk DF’er. Men vi når frem til de samme konklusioner. For EU er som konstruktion forkert. Selve ideen om et frit marked er ikke bare god, den er dybt nødvendig. Men unionen bevæger sig længere og længere væk fra befolkningerne og den gode ide. Det er netop derfor, jeg kritiserer EU. Jeg går således et skridt videre end mange af dem, der betragter sig som globalister, internationalister, europæere og alt det der: Jeg har taget konsekvensen af de fejl, der opstår ude i virkelighedens verden«.

Politik er blevet et show
Danmarks yngste toppolitiker er i det hele taget ikke imponeret af sine jævnaldrende. Han savner dannelse og basal viden blandt unge politikere. Og skønt han selv lancerede sin karriere ved at medvirke i realityshowet ’Big Brother VIP’, er Messerschmidt i dag stærkt kritisk over for det overfladiske niveau, der præger den unge generation i Danmark.

»Min generation er præget af overfladiskhed, og det ser man jo tydeligt med den dekadente reality-kultur, som jeg følger med en vis bekymring. Vi er ved at opbygge et A- og et B-hold; mellem folk, der definerer sig i et åbenlyst modsætningsforhold til den indholdsløse kultur, og så folk, der nærmest lefler for alle mulige pseudokendisser«.

Er politikerne også blevet overfladiske?

»Politikere, der optræder i underholdningsprogrammer, bliver jo nødvendigvis sidestillet med dem, de er sammen med på tv. Altså realitystjerner, stand-up-komikere, folk virkelig fra den mere letbenede del af den kulørte verden. Og det har selvfølgelig en betydning for, hvordan folk ser på politikere. Med fare for at virke arrogant så synes jeg virkelig, at niveauet er dalende i eksponentiel fart. Det at være politiker er blevet en metier, som man går efter i en meget ung alder«.

LÆS OGSÅMesserschmidt vil i Folketinget

Men det gælder vel netop også dig?

»Det er rigtigt, at jeg også er gået direkte ind i politik, og at jeg også har været med i ’Big Brother VIP’ - som jeg i øvrigt aldrig kunne finde på i dag. Men mine egne erfaringer skal vel ikke afholde mig fra at foretage en kritisk analyse? Jeg synes, at reality-kulturen har taget fuldstændig overhånd. Det er hæsligt. Danmark er alt for lille et land til at have så mange x-faktor-vindere«.

Du lyder næsten smagsdommer-elitær?

»Jeg betragter ikke mig selv som elitær. Det er jo ikke negativt at reagere mod det dumme. Det er vel egentlig meget positivt. Det eneste, det kræver for ondskaben at vinde, er, at gode mænd ikke gør noget. Og man kan sagtens være folkelig uden nødvendigvis at skulle stå på en bodega - hvilket jeg i øvrigt også holder af at gøre«.

»Jeg tror, det er en stor misforståelse, at politikere skal være som deres vælgere i livsførelse og uddannelsesniveau. Politikere skal være et forbillede for deres vælgere og realisere både det talte og det uudtalte blandt vælgerne. Man er nødt til en gang imellem at kunne tage politikerkasketten af og være menneske og tale om Mozart og filosofi«.