Jo mere plads i medierne de politiske kommentatorer får, jo svagere bliver den journalistiske objektivitet.

Muligheden for manipulation gennem medierne bliver enorm, når vi aldrig ved, om en kommentator plejer sine partiinteresser eller forsøger at kommenterer sagligt. Grænsen er selvfølgelig umulig at definere præcist – men derfor behøver der ikke være total lovløshed i den politiske underholdningsindustri.

Mon ikke de fleste kender det. Først læser man en nyhedsartikel om et politisk emne. Så læser man kommentarerne fra de politiske kommentatorer og eksperter. Så undres man.

Og så googler man kommentatoren eller eksperten for at finde ud af vedkommendes politiske ståsted for at kunne spæde så meget salt til den politiske analyse eller kommentar, at den giver mening.

LÆS OGSÅQvortrup: Løkkes rygekabine oser af dobbeltmoral

Som en debattør skrev for nogle måneder tilbage, så bliver læsere og seere nødt til selv at være små Madsen’er og Mogensener – altså en slags politiske fritidseksperter for at kunne afkode medierne.

Det er rigtigt set, men forfærdende i tanken, fordi det er mediernes brug af eksperter, der – ikke oplyser og servicerer forbrugerne – nej, derimod nødvendiggør en ny analyse, som skal afanalysere det politiske holdningsfilter, som eksperterne skaber.

Problemet er ikke, at medierne anvender ’farvede’ kommentatorer i nyhedssektionerne. Problemet er, at de ikke angiver kommentatorens partifarve.

Da kommentatorernes analyser og kommentarer ofte er stærkt farvede af deres politiske overbevisning, giver det frit spil til politisk manipulation midt i avisernes og de elektroniske mediers nyhedssektioner.

Det er ikke fair over for medieforbrugerne. Jeg vil vide, hvornår jeg modtager nyheder og kommentarer, som er søgt formidlet gennem et journalistisk objektivitets kriterium, og hvornår nogen forsøger at påvirke mig politisk under dække af saglig ekspertanalyse.

Nu er medierne jo i højere og højere grad nødt til at trykke det, der sælger på en hvis bekostning af det, der virkelig foregår, og det er klart, at en kommentators følelsesmæssige udsagn med ord som skandale, tåber, amatører og så videre sælger billetter, uanset hvilken farve den regering, som vedkommende er sur på, har.

DEBATDer er behov for selvransagelse i drengeklubben

Her er vi heldige i Danmark, da vi – sammenlignet med mange andre lande – har medier, som holder fanen et pænt stykke over jorden, når det kommer til etiske og moralske principper for nyhedsformidling.

Alligevel må der være en potentiel, uopfyldt efterspørgsel efter mere sober journalistik i de ’rigtige aviser’ som for eksempel Politiken, JP, Berlingske – ja, også Information samt på DR og TV 2 i forbindelse med nyhedsformidling.

Det ville altså klæde medierne at angive eksperters og kommentatorers partifarve. Det kunne løses sådan her: »Skandaløst, udtaler Anders Andersen (V) om regeringens nye planer om ….«. Eller »konstruktivt og troværdigt, udtaler Bertil Bentsen (rød) om regeringens planer om …«.

De fleste kommentatorer og eksperter vil nok gøre alt for at krybe uden om at skulle bekende kulør. Ikke for forbrugernes skyld. Men fordi det er mere lukrativt at kunne sige hvad som helst i medierne uden at skulle stilles til regnskab.

Jeg ville læse deres analyser med større interesse, hvis de bekendte kulør.

LÆS ARTIKEL Kommentatorer fylder mere og mere

Hvis for eksempel en rød kommentator anvendte ord som skandale om en rød regerings politik, ville jeg være særligt interesseret i at læse mere, frem for nu, hvor ord som er stærkt negative får mig til at miste interessen for kommentaren eller analysen, hvis jeg ikke har tid til at gøre mediernes arbejde for dem, nemlig google kommentatoren for at afkode budskabet.

Jeg læser gerne en analyse fra en rød eller blå kommentator, når jeg kender vedkommendes udgangspunkt. Det er spændende at se sager fra flere sider og forstå begge siders motiver, når man selv kan tilsætte salt.

Man kan så sige, at de fleste efterhånden burde kende partifarven på de fleste kommentatorer og der er da også en lille håndfuld, som er umiskendelige.

Men med den utrolige mængde af eksperter og kommentatorer, der udtaler sig om politik eller udtaler sig politisk om alle andre forhold, så har de færreste tid til at holde styr på det og opdatere sig. Og det burde heller ikke være min opgave. Det er medierne, der skal leve af at afkode virkeligheden.

Derfor kunne en anden løsning være altid at bruge en kommentator fra hver side af midten til at kommentere nyheder i stedet for at bruge en, som ofte har et politisk tilhørsforhold uden at oplyse hvilket.

LÆS OGSÅ Skyldes SF's nedtur højreorienterede kommentatorer?

Eller lave sider eller sektioner i medierne, som er så objektive som muligt. At lave nyhedssektioner blottet for kommentatorer og eksperter, der er kendt for nogen som helst politisk holdning og så putte de politiske kommentatorer over i de debatsektioner, de i virkeligheden tilhører.

Mange vil have interesse i at lade den slags forsøg dø ved at hævde, at det er praktisk umuligt. Men det er altid viljen, der bestemmer vejen. Det kan kun blive bedre.

Man kunne også oprette en hjemmeside, hvor medieforbrugerne hurtigt kan slå alle eksperter og kommentatorer op. Her skal det tydeligt fremgå, hvilken partifarve den enkelte kommentator har eller i det mindste om vedkommende er rød eller blå.

Og hvis der er kommentatorer og eksperter, som ikke kan identificeres med politiske holdninger, vil det også være nyttig information.

Det kan være, at der kan findes endnu bedre forslag til at forhindre eksperternes manipulationsmuligheder, men jo mere frit spil de får til at boltre sig med meningsdannelse og politisk påvirkning af læserne, jo mere synker mediernes troværdighed, og jo større bliver behovet nye medieløsninger.

Ralf Pittelkow og Karen Jespersens gratisavis kunne være et bud, hvis den da ikke var skabt af nogen, der er så liberale, at den aldrig ville få en rød læserskare.

Det hele handler selvfølgelig om penge, men mine mediepenge vil i hvert fald gå til de medier, der giver eksperter og kommentatorer mindst muligt manipulationsrum.